Ting der irriterer mig i dag

Ting der irriterer mig i dag:

DSB. For helvede! Hvis ikke der er sporarbejde eller signalfejl, så er der ikke strøm på køreledningerne. Hvor fikst er det lige. Forsinkelser og fuldstændige proppede toge.

DISTORTION: Sorry, jeg er åbenbart gammel og sur, men gader der er lukket af og fyldt med unge fulde mennesker. Nej, bare nej.

TANDPINE; Sådan en lusket uforklarlig en af slagsen der bare gøre ondt og gør mig gnaven. Der følger sikkert en større tandlæge regning med den.

VAGTSKEMA: Tak for lort siger jeg bare. Skal ikke have noget liv hele sommeren.

DÅRLIGE JORDBÆR: Så glæder man sig til at tænderne i søde røde jordbær.... og kan starte med at kassere 2/3 af bakken. ÆV!

Sorry for galde. Men ah, det lettede!

Og nu holder jeg ferie!

New York, New York....

Ja altså der har jeg lige været. Igen. Det var nemlig der vores årlige forårstur gik hen. At vejret så ikke artede sig helt så forårsgtigt som man kunne ha' ønsket, ja det er en anden side af sagen... 

Men, trods massive regnbyger og morgener med frost var der også dage med høj sol og klar blå himmel.

Og i Central Park var der ret forårs-fint med masser af lysegrønne blade og fine blomstrende træer, så foråret var en smule længere fremme end herhjemme. Det giver altså humøret et ekstra pift.

En af de rigtig gode ting ved denne tur var genkendelse. Vi boede nemlig nøjagtig samme sted som sidste gang vi var afsted. Et dejligt Airb'n'b værelse med udsigt til New Yorks skyline og en meget gæstfri vært. Det betød bl.a. at vi ikke skulle bruge en masse tid på at sætte os ind i metrolinjer og beliggenhed af bl.a. gode restauranter. 

En anden fordel er, at når man har set de mest gængse turistattraktioner ja så er der plads til at udforske noget nyt :-)

Et af turens højdepunkter var en tur til Philadelphia. 10 $ og 2 timer i bus - så var vi der. Dét skal jeg klart huske til en anden gang - altså det med billige busser til andre byer. Efter en heftig regnbyge (der dog passede med at det var frokosttid) klarede det op. Meget heldigt eftersom det var tid til Philadelphia-turens hovedattraktion. Liberty-bell og Independence Hall.... 

Nah - ikke helt, Via Lonely Planet havde det kloge hoved her nemlig spottede at der i selv samme by lå et gammelt fængsel lavet om til museum. Noget man naturligvis må se når man de forgangne uger har set en hel del Prison Break (serie på Netflix, red.)

Vi traskede på vores efterhånden lidt ømme fødder gennem byen og nåede uden de store genvordigheder til Eastern State Penitentiary.

Det gamle stjerneformede fængsel blev lukket ned i starten af 70'erne og stod så mere eller mindre uberørt de næste 20 år. Indtil nogen fandt på at lave museum - og tak for det!

Udstyret med audioguide gik vi på vandring i lange kolde gange med små forladte celler og hørte om livet indenfor murene, Det var på én gang fascinerende og skræmmende. I al sin forladthed var der en helt bestemt stemning - råt og brutalt, men på en sær måde også smukt. Så mange historier, der gemmer sig i den bygning....

 Udover den guidede tur var der også mulighed for at se sig om på egen hånd og det fik vi brugt et par timer på.  Planen er vist, at der med tiden både skal være den sælsomme faldefærdige ruin og dele af fængslet der er renoveret som det var engang, fx sygeafdelingen. Det tænker jeg er en super fed idé så går turen en anden gang forbi Philadelphia kunne jeg godt finde på at se fængslet igen.

Og nå ja - vi også Liberty Bell, men sprang Independence Hall over. Vi skulle jo tilbage til New York....

En anden attraktion som skal nævnes er New York Tenement Museum. En gammel forladt  bygning fra midten af 1800- tallet er lavet om til museum. Man booker sig ind på forskellige guidede ture, der har nogle af bygningens beboere som omdrejningspunkt.  På den måde bliver historien levendegjort på en anden måde og det var interessant både at høre om dengang og drage paralleler til nutidens samfund. Selvom mange ting har ændret sig er noget tilsyneladende stadig det samme når det kommer til immigration og integration.
Som bonusinformation var der en glimrende museumsbutik så bogsamlingen blev udvidet med en bog eller to.

Turens - for mig - mest alternative begivenhed var at se en is-hockey kamp live. Set i forhold til den NFL kamp vi så sidste gang vi var afsted var det noget nemmere for mig at forstå reglerne her, så det var både underholdende og sjovt (og lidt koldt) at sidde der og se spillerne skøjte hen over isen.

Sådan overordnet synes jeg vi har nået rigtig rigtig meget denne gang. Vandret gaderne tynde. Fået ømme fødder og købt nye sko (og alt muligt andet). Været kulturelle. Spist godt og kalorierigt.
New York og i særdeleshed Williamsburg hvor vi boede var bestemt et gensyn værd og det var en rigtig dejlig ferie.
Men - det er nu også godt at være hjemme hvor det hele er i lidt mindre målestok....

Det starter med fri.....

Fritid/frihed
Jeg har fri i dag. Det havde jeg også i går. Og i mandags, Og i weekenden. 5 dage i streg. Og ikke engang feriedage, bare fri. Jeg elsker det.
At gå ned på 32 timer er den bedste beslutning jeg har taget meget meget længe. Selvom det egentlig er længe siden, den blev taget. Og nogle måneder siden det trådte i kraft. Det er bare først nu jeg rigtig føler jeg kan mærke effekten af det.
Bevares, det kan også mærkes på min konto. Men helt ærligt, jeg skærer gerne 3 ugentlige kopper kaffe to go og et cafébesøg væk for den ekstra frihed/fritid det giver. Frihed til nogle af de ting jeg OGSÅ gerne vil. Frihed til at lade op i mit eget selskab. Frihed til at træne (som om det sker, men intentionen er der). Frihed til at se andre mennesker. Fritid til at være en bedre kæreste/søster/veninde. Alt dét er de færre penge værd.

Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg en dag skulle gå ned i tid. Skiftende vagter er ikke for småbørn. 37 timer, blandede vagter, inkl hver anden weekend - det er hård kost. Prisen? En omgang stress. Der håber jeg aldrig, aldrig, aldrig at jeg ender igen. Så vigtigt er et arbejde ikke.
Jeg vil arbejde for at leve, ikke leve for at arbejde.

For første gang siden sensommeren har jeg følt, at jeg lever rigtigt igen og ånder frit. At jeg er mig og ikke bare en skygge. Der begynder at være overskud til at plante frø som skal vokse og spire. Jeg ved ikke helt i hvilken retning planterne skal gro, men de higer mod lyset. Noget kommer til at ske, jeg ved det. Det handler om at se de små gule pile, der kan gemme sig djævelsk godt når man ikke har overskud til at lede efter dem.

Meget kort

Okay okay, jeg prøver igen igen at genoplive bloggen.... Forhåbentlig får den nok kunstigt åndedræt til at komme hårdt igen.
Jeg savner at skrible og jeg har et naivt håb om at det kan motivere mig til at få gang i den der sunde livsstil hvis jeg skriver ned hvad mine mål for den kommende uge er.

2015 var et lorte-år på flere planer å 2016 kan kun blive bedre.
Jeg vil også gerne grave hende der Fie frem, som pt er pakket ind i lidt for meget sul.

I uge 1 er mit mål:
- at træne min 2 gange, gerne 3
- at spise fornuftig morgenmad (dvs ikke så meget brød med smør og mere havregryn)
- at have nogle fornuftige madpakker med på arbejde

Det er intentioner, der burde være nogenlunde til at efterkomme.