tirsdag den 13. maj 2014

2014 kap 2: 3 måneder senere og en ny hverdag

Måske er man bare gammel når man ikke ved hvor dagene bliver af, men nu er det allerede midt i maj og alting er eksploderet i et orgie af farver i løbet af de seneste uger. Kønt og livsbekræftende. Lidt mindre kønt med øjne og næse der løber pga pollen, men jeg tager det gerne med.

Jeg føler, jeg endelig er landet i min nye hverdag. De første 2 måneder har været lidt op ad bakke, sådan mentalt. Jeg glemmer altid HVOR hårdt det er at starte "forfra" et nyt sted (og det er måske godt nok?) Jeg ville i hvert fald lyve, hvis jeg sagde det ikke havde været hårdt at starte med nyt arbejde, og jeg har oprigtigt været i tvivl om, hvordan mit arbejdsliv skulle se ud. Selvom det lige skulle graves frem, det der med at stå på en fødestue, så var al min erfaring (heldigvis) ikke glemt. Det er ikke dét der har været det hårdeste, men mere det der med at huske hvor ting er og huske hvem der er hvem - og så alt det uskrevne! At lære kulturen at kende på stedet. Hvordan tingene kører og hvordan man lige tackler den ene eller det andet.
Kombineret med travlhed og nye udfordringer - well, det er altså ikke for nybegyndere!


Mine stakkels omgivelser har lagt ører til mange frustrationer og overvejelser. Der har heldigvis været et vendepunkt. I starten af april tog min kæreste og jeg til Rom i en lille uge og nød byen, forår, solskin og hinanden.
Jeg brugte et par dage på at koble af før hjernen også holdt ferie. Guderne skal vide at tankerne kværnede mere rundt end jeg egentlig synes var rigtig fedt. Da jeg igen landede i Kastrup var det med en god ro i maven og en beslutning om at tage "ja"-hatten  på ift. at gå på arbejde igen. Man kan jo godt få kørt sig selv op til at synes at der overhovedet ikke er noget godt i det man går og laver, og så bliver arbejdslivet hurtigt et nødvendigt onde.
Det har hjulpet. Sammen med tiden tror jeg.
I hvert fald er jeg der (skiftende arbejdstider taget i betragtning) hvor jeg cykler til og fra arbejde med en god mavefornemmelse og (igen) synes det er sjovt at arbejde. Bevares der er stadig travlt og jeg tror ikke det er det her jeg skal lave for tid og evighed, men jeg kan mærke at jeg fagligt rykker mig og har fundet mit ståsted igen. Måske er jeg bare landet i det?

I det store hele går det bedre med at få hverdagen til at gå op i en højere enhed end forventet.
Jeg synes stadig at jeg langt fra har nok fritid til alt det jeg gerne vil. Fx er der ikke så meget overskud som jeg kunne ønske til træning og sociale aftaler skal tit planlægges i god tid.  Energi-overskuddet er ikke altid så stort og jeg synes jeg bruger en del tid på min sofa. Selvfølgelig skal der også være tid og plads til det, men det kan være lidt frustrerende at være så flad og synes at det meste går op i vagter.

Well, det var ikke meningen at det hele skulle være en lang klagesang for egentlig var min pointe, at det er rigtig dejligt at være landet og ikke være ny på min arbejdsplads mere. At det er dejligt, at tingene (for det meste) går op i en højere enhed.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar