2014 kap 2: 3 måneder senere og en ny hverdag

Måske er man bare gammel når man ikke ved hvor dagene bliver af, men nu er det allerede midt i maj og alting er eksploderet i et orgie af farver i løbet af de seneste uger. Kønt og livsbekræftende. Lidt mindre kønt med øjne og næse der løber pga pollen, men jeg tager det gerne med.

Jeg føler, jeg endelig er landet i min nye hverdag. De første 2 måneder har været lidt op ad bakke, sådan mentalt. Jeg glemmer altid HVOR hårdt det er at starte "forfra" et nyt sted (og det er måske godt nok?) Jeg ville i hvert fald lyve, hvis jeg sagde det ikke havde været hårdt at starte med nyt arbejde, og jeg har oprigtigt været i tvivl om, hvordan mit arbejdsliv skulle se ud. Selvom det lige skulle graves frem, det der med at stå på en fødestue, så var al min erfaring (heldigvis) ikke glemt. Det er ikke dét der har været det hårdeste, men mere det der med at huske hvor ting er og huske hvem der er hvem - og så alt det uskrevne! At lære kulturen at kende på stedet. Hvordan tingene kører og hvordan man lige tackler den ene eller det andet.
Kombineret med travlhed og nye udfordringer - well, det er altså ikke for nybegyndere!

Mine stakkels omgivelser har lagt ører til mange frustrationer og overvejelser. Der har heldigvis været et vendepunkt. I starten af april tog min kæreste og jeg til Rom i en lille uge og nød byen, forår, solskin og hinanden.
Jeg brugte et par dage på at koble af før hjernen også holdt ferie. Guderne skal vide at tankerne kværnede mere rundt end jeg egentlig synes var rigtig fedt. Da jeg igen landede i Kastrup var det med en god ro i maven og en beslutning om at tage "ja"-hatten  på ift. at gå på arbejde igen. Man kan jo godt få kørt sig selv op til at synes at der overhovedet ikke er noget godt i det man går og laver, og så bliver arbejdslivet hurtigt et nødvendigt onde.
Det har hjulpet. Sammen med tiden tror jeg.
I hvert fald er jeg der (skiftende arbejdstider taget i betragtning) hvor jeg cykler til og fra arbejde med en god mavefornemmelse og (igen) synes det er sjovt at arbejde. Bevares der er stadig travlt og jeg tror ikke det er det her jeg skal lave for tid og evighed, men jeg kan mærke at jeg fagligt rykker mig og har fundet mit ståsted igen. Måske er jeg bare landet i det?

I det store hele går det bedre med at få hverdagen til at gå op i en højere enhed end forventet.
Jeg synes stadig at jeg langt fra har nok fritid til alt det jeg gerne vil. Fx er der ikke så meget overskud som jeg kunne ønske til træning og sociale aftaler skal tit planlægges i god tid.  Energi-overskuddet er ikke altid så stort og jeg synes jeg bruger en del tid på min sofa. Selvfølgelig skal der også være tid og plads til det, men det kan være lidt frustrerende at være så flad og synes at det meste går op i vagter.

Well, det var ikke meningen at det hele skulle være en lang klagesang for egentlig var min pointe, at det er rigtig dejligt at være landet og ikke være ny på min arbejdsplads mere. At det er dejligt, at tingene (for det meste) går op i en højere enhed.

2014 kapitel 1: Transit

At få lov at skrive herinde har drillet mig (yeah right... undskyldning, undskyldning, undskyldning), så indtil jeg får brygget noget mere aktuelt sammen lå det her indlæg stort set færdigt til at poste...

For 3 måneder siden....
Det første kalenderblad i 2014 er vendt og det er (næsten) hvidt derude, nu hvor kyndelmisse slår sin knude.... Faktisk gør det ikke så meget at stort set al sneen er væk for det gør alt andet lige ret mange ting ret meget mere besværligt med sne og sjap.
Det føles som længe siden, at det nye år blev skålet ind og samtidig virker det som om, at tiden i 2014 har samme finurlige egenskab som den havde i 2013 - at gå ufatteligt hurtigt.
Kodeordet for januar må være transit. Transit til et nyt år og transit fra Norge til Danmark. Nu er jeg her, tilbage på Nørrebro, og det føles rigtigt helt ind i maven. Ligeså rigtigt som det var at tage afsted i sin tid.

Da jeg sad i lufthavnen forleden og havde fået afleveret mine to tunge tasker sad jeg og funderede lidt over, hvornår jeg mon næste gang rejser A) på egen hånd og B) på vej på eventyr.
Det første forudser jeg bliver lidt svært at presse ind i et skema med blandede vagter og arbejde hver anden weekend. Desuden er det jo også ret sjovt at rejse sammen med nogen og dét har jeg planer om.  Det andet har jeg en eller anden idé om bliver et eventyr på et andet plan. Ikke så fysisk og måske heller ikke så håndgribeligt. Altså, på et eller andet plan synes jeg det kunne være helt enormt interessant at komme ud og arbejde som jordemoder dér, hvor der virkelig er brug for det, men det er ikke et absolut must. Måske bliver det aldrig andet end ved tanken...
Egentlig glæder jeg mig også til de der (nok mere) mentale eventyr, der kommer og helt sikkert også udfordrer på deres egen måde. Transitioner til en anden hverdag end den jeg kender. Spændende med alt hvad det indebærer, og lidt skræmmende.

Da jeg for et par timer cyklede ned ad Nørrebrogade for at mødes med en veninde, gå en tur om søerne og drikke en kop kaffe føltes det som at få mit "gamle" liv tilbage. Der hvor der er spontane kaffeaftaler og der, hvor jeg for alvor føler mig hjemme. Jeg er næsten landet igen og så an jeg starte forfra med rundforvirring i morgen med nyt arbejde. Tiden klarer resten.