torsdag den 25. september 2014

3 i 1

3 i 1. Nu snakker i altså hverken om Kinderæg eller negleklippere.... Mere sådan tre blogs samlet i en. For det er, helt ærligt, lidt åndsvagt at jeg har 3 blogs som jeg aldrig rigtig får skrevet nok på hver især så der kommer god dynamik og flow af indslag, i stedet for bare at have en, der jævnligt bliver opdateret.
Derfor har jeg besluttet at fusionere alle mine blogs - det de hver især repræsenterer: Generelle emner, skrump og madlavning mm er jo altså sammen en del af mig, så derfor: why not?

Ergo kommer der til at være mere om mad, huslige sysler, sundhed, skrump (eller forsøg på det) og alt det andet der rører sig i mit liv.
Jeg håber på masser af aktivitet henover efteråret/vinteren - intentionerne er der i hvert fald!

torsdag den 18. september 2014

Endnu et bid af det store æble...

New York. Byen der aldrig sover og det gør jeg åbenbart heller ikke lige nu pga. jetlag. Burde ellers efterhånden være vant til at vende op og ned på nat og dag takket være jævnlige nattevagter. I går sov jeg glimrende, men okay, der var også gået i alt 9 timers flyvning og rejseri forud. Nu er klokken 1.30 og jeg er lysvågen.
Så må der skribles lid her - det er også alt for længe siden jeg har gjort det! Billeder følger senere.

Som den fiffige læser nok kan regne ud har jeg lige været en tur i New York. En længe ventet og tiltrængt tur - det føles i hvert fald som længe siden det var starten af juni og der var sommerferie på programmet, men der er også sket meget i de forgangne måneder. Næsten FOR meget, men det er en anden snak til en anden stund.

New York. Stor, beskidt, fascinerende, hektisk - og skøn. Jeg havde ikke helt samme "wauw" effekt som sidste år, der har været i frisk erindring. Overvældet af det hele bliver man nu vist nok altid når hverdagens referenceramme er København....
Denne gang boede vi, Bo og jeg, ikke på selve Manhattan men i Williamsburg,. Det var et virkelig dejligt sted. Både det værelse vi fandt gennem airbnb og selve bydelen. Værelset var ikke stort, men til gengæld var der lækker udsigt til byens skyline fra terrassen. Sidste dag fik endelig taget også sammen til at gå ud på tagterrassen (13. etage) der var mindst ligeså fed. Typisk!
Området faldt meget i min smag. Endnu ikke alt for storby-præget og meget få kæder som Starbucks og Dunkin' Donuts, men masser af små hyggelige, skæve cafeer og spisesteder. Og en fred, der ikke findes på Manhattan. Samtidig tog det bare 2 stop med metroen før vi var midt i byens pulserende livsnerve og det benyttede vi os selvfølgelig af...
Eftersom vi begge har været i NY en gang før sprang vi nogle af de klassiske turistattraktioner over.
Denne gang fik jeg imidlertid set både Frihedsgudinden på nært hold og Ellis Island, som var lukket sidst jeg var i byen pga. orkanen Sandy.  Immigrationen fra (bl.a.) Europa til USA synes jeg er et virkeligt spændende område, både kulturelt og samfundsmæssigt og selvfølgelig fordi jeg ikke kan lade være med at tænke på alle de skæbner og historier der har hørt til. Håbet om en ny og bedre start. Drømme der brast, Udlængsel. Mod. Nødvendighed.
Desværre var en del af museet stadig præget af efterveer fra Sandy  den kælling og en stor del af de udstillede genstande var fjernet mhp. restaurering. Ret ærgerligt, for jeg er sikker på det havde bidraget (endnu) mere til oplevelsen.
Et andet kulturelt indslag som jeg er meget glad for at jeg fik set er Intrepid - et gammelt hangarskib der er lavet om til museum for kampfly, ubåde og rumfartshistorie. Ret spændende at se en del af USA's/verdens krigshistorie og tankevækkende, at der stadig flyver fly rundt og overvåger, skyder missiler og er så højteknologiske, at det er svært at forestille sig. Troen på fred i verden bliver skudt lidt i sænk når man læser om, hvad sådan et skib kan udrette...

Dem, der kender mig ved at sport spiller en meget lille rolle i min hverdag. Til gengæld har jeg en kæreste der bl.a. er ret begejstret for amerikansk fodbold og ikke længe efter vi havde bestilt flybilletter var der også bestilt billetter til en NFL kamp. Vi drog derfor, i flok med mange andre, til Metlife (The Giants hjemmebane, et stadium i midten af ingenting), forcerede mange trapper og så en vaskeægte kamp. Det var ret fedt. Især stemningen (meget ærkeamerikansk med nationalsang og kæmpe flag og det hele) og det blev sjovere efterhånden som jeg forstod mere og mere af reglerne...  Helt klart en oplevelse jeg er glad for at have med hjem.

Shopping er næsten obligatorisk i en by som NY. Visakortet er også blevet svinget og så er der vist ikke så meget mere at sige om dét ;-)
Jeg er og bliver altid enormt fascineret af supermarkeder i udlandet. Her er ingen undtagelse. Enormt udvalg af bl.a. frugt og grønt og økologi. Sidstnævnt både ift. fødevarer og skønhedsprodukter. Bevares, der er også meget crap og industrielt forarbejdede fødevarer uden næring, men jeg er sikker på jeg kunne lave skønne farverige måltider hvis jeg boede der. Kunne ha' købt tomater i alle farver og faconer, grønkål (det store hit ?!), lilla bønner, ægte ahornsirup og meget andet godt hvis ikke der var noget der hed kuffertvægt og import regler.

Vi har gået. Og gået. Og gået lidt mere.
Skridttælleren talte flittigt op til 28000 skridt for som i de fleste storbyer ender man med at gå en pæn del. Både fordi man ofte skal se, hvad der er om næste gadehjørne, fordi "det da lige er nemmere at gå derhen end at tage metroen..." og fordi man så lige går lidt rundt for at finde et sted at spise osv. osv.
Det medførte at alle de der cocktails vi skulle sidde og drikke på tagterrasser ikke rigtig skete. Vi fik cocktails, men var ofte så trætte efter en lang dags sanseindtryk at øjnene ret hurtigt faldt i når kroppen landede på sengen...

Alt i alt var det dejligt at gense byen og få endnu en god rejseoplevelse med i bagagen. Men indrømmet, nu må der gerne gå noget tid inden jeg skal til NY igen (og det giver helt sig selv...). Der er mange andre steder i USA jeg vil se. Blandt andet noget med et stort skandinavisk immigrantmuseum i Michigan sådan af de lidt mere alternative ting.

Det bider mig måske et vist sted om en måned, men jeg glæder mig egentlig også til at nyde efteråret uden de helt store begivenheder/forandringer....
Over and out.

mandag den 30. juni 2014

Forandring

I nat, mens jeg arbejder, skifter kalenderen fra juni til juli. Det er der ikke så meget hokus pokus i, men tænk at halvdelen af 2014 allerede er gået. Jeg ved ikke om det er fordi jeg er ved at blive gammel eller fordi dagene er godt fyldt op, men jeg ved vitterligt ikke hvor al tiden bliver af?
Kodeordet for 2014 er "forandring". Det stemmer ikke rigtig overens med, at "store" begivenheder, der rusker op i den faste hverdag plejer at ske hvert 3. år...  Well, livet er jo heldigvis ikke forudsigeligt og det er kun dejligt når der sker nye (gode) ting., også uden for nummer.
Der har været forandring på flere planer. Arbejde, bolig, følelser. Og det hele væver sig jo ind i hinanden og influerer på hinanden.  Som nævnt tidligere har det været hårdt at starte på en ny arbejdsplads og nu gør jeg det igen om lidt, hvad tænker jeg på?
Min søde kæreste er flyttet ind og det er rigtig rigtig dejligt. Lidt tilvænning kræver det dog også, det med at der sådan er nogen nærmest hele tiden. Jeg har jo været vant til at være mig selv i rigtig lang tid. Med alt hvad det indebærer af godt og mindre godt. To mennesker og mange ting på lidt plads er også en udfordring så glæden var stor da vi for nylig fik tilbudt en lejlighed, der har et ekstra (mindre) værelse. Det, at der er et sted man kan sidde tilbagetrukket og evt. sysle kreativt bliver rigtig godt. Samtidig tænker jeg, at det bliver rigtig dejligt at lave et FÆLLES hjem og bo der så længe vi føler for det. Er nu ret sikker på, at ingen af os har lyst til at flytte sådan lige med det samme.....

Jeg tror måske jeg ser frem til et lidt mere stabilt og fredeligt 2. halvår af 2014. Der er en tur til New York på programmet, men ellers må de der større begivenheder godt vente med at komme til 2015...


tirsdag den 17. juni 2014

Der dufter af hyld...

Juni med lange lyse aftener. Hyld der blomstrer i kaskader af hvidt og sender aromatisk duft ud - især om morgenen når jeg cykler på arbejde og duggen endnu ikke er lettet.

Hyldeblomstsaft er blevet populært de senere år og kan købes nærmest alle steder, men det er nu noget særligt når man laver det selv. Jeg gør det som regel hvis jeg når det inden hylden afblomstrer igen - det er så flygtigt og hurtigt at man nemt forpasser øjeblikket.
Sidste år på denne tid var jeg i Norge hvor hyld åbenbart ikke rigtig gror. Stor kontrast til Danmark hvor man ser hyldebærtræer overalt. I år nåede jeg det. Tilmed fik jeg indsamlet blomster i et sommerhusområde nær Vordingborg og tanken om den relativt lille mængde bilos de har været udsat for glæder mig.

Tilbage i Kbh blev blomster, sukker og citron sat i køleskabet, i dag blev det siet og vupti - 3 flssker hyldeblomstsaft.
Jeg er nogenlunde tilfreds, men synes saften er en anelse bitter. Måske har nogle af blomsterne været for udsprugne, måske burde jeg ha fjernet mere af det bitre fra citronerne? Ikke desto mindre er der en vis tilfredsstillelse ved at producere saft mm selv.
For det ikke skal være løgn brugte jeg nogle af de resterende blomster og citroner som komponent i en stikkelsbærmarmelade. Stikkelsbær fra mine forældres have - så bliver det næsten ikke mere selvforsynende...
Nå ja, jeg skulle lige fotografere et andet projekt i bedste "stop spild af mad" - Kedelige nektariner kogt til marmelade med en blød mango, en enkelt abrikos og lidt jordbær...

tirsdag den 13. maj 2014

2014 kap 2: 3 måneder senere og en ny hverdag

Måske er man bare gammel når man ikke ved hvor dagene bliver af, men nu er det allerede midt i maj og alting er eksploderet i et orgie af farver i løbet af de seneste uger. Kønt og livsbekræftende. Lidt mindre kønt med øjne og næse der løber pga pollen, men jeg tager det gerne med.

Jeg føler, jeg endelig er landet i min nye hverdag. De første 2 måneder har været lidt op ad bakke, sådan mentalt. Jeg glemmer altid HVOR hårdt det er at starte "forfra" et nyt sted (og det er måske godt nok?) Jeg ville i hvert fald lyve, hvis jeg sagde det ikke havde været hårdt at starte med nyt arbejde, og jeg har oprigtigt været i tvivl om, hvordan mit arbejdsliv skulle se ud. Selvom det lige skulle graves frem, det der med at stå på en fødestue, så var al min erfaring (heldigvis) ikke glemt. Det er ikke dét der har været det hårdeste, men mere det der med at huske hvor ting er og huske hvem der er hvem - og så alt det uskrevne! At lære kulturen at kende på stedet. Hvordan tingene kører og hvordan man lige tackler den ene eller det andet.
Kombineret med travlhed og nye udfordringer - well, det er altså ikke for nybegyndere!


Mine stakkels omgivelser har lagt ører til mange frustrationer og overvejelser. Der har heldigvis været et vendepunkt. I starten af april tog min kæreste og jeg til Rom i en lille uge og nød byen, forår, solskin og hinanden.
Jeg brugte et par dage på at koble af før hjernen også holdt ferie. Guderne skal vide at tankerne kværnede mere rundt end jeg egentlig synes var rigtig fedt. Da jeg igen landede i Kastrup var det med en god ro i maven og en beslutning om at tage "ja"-hatten  på ift. at gå på arbejde igen. Man kan jo godt få kørt sig selv op til at synes at der overhovedet ikke er noget godt i det man går og laver, og så bliver arbejdslivet hurtigt et nødvendigt onde.
Det har hjulpet. Sammen med tiden tror jeg.
I hvert fald er jeg der (skiftende arbejdstider taget i betragtning) hvor jeg cykler til og fra arbejde med en god mavefornemmelse og (igen) synes det er sjovt at arbejde. Bevares der er stadig travlt og jeg tror ikke det er det her jeg skal lave for tid og evighed, men jeg kan mærke at jeg fagligt rykker mig og har fundet mit ståsted igen. Måske er jeg bare landet i det?

I det store hele går det bedre med at få hverdagen til at gå op i en højere enhed end forventet.
Jeg synes stadig at jeg langt fra har nok fritid til alt det jeg gerne vil. Fx er der ikke så meget overskud som jeg kunne ønske til træning og sociale aftaler skal tit planlægges i god tid.  Energi-overskuddet er ikke altid så stort og jeg synes jeg bruger en del tid på min sofa. Selvfølgelig skal der også være tid og plads til det, men det kan være lidt frustrerende at være så flad og synes at det meste går op i vagter.

Well, det var ikke meningen at det hele skulle være en lang klagesang for egentlig var min pointe, at det er rigtig dejligt at være landet og ikke være ny på min arbejdsplads mere. At det er dejligt, at tingene (for det meste) går op i en højere enhed.


onsdag den 7. maj 2014

2014 kapitel 1: Transit

At få lov at skrive herinde har drillet mig (yeah right... undskyldning, undskyldning, undskyldning), så indtil jeg får brygget noget mere aktuelt sammen lå det her indlæg stort set færdigt til at poste...

For 3 måneder siden....
Det første kalenderblad i 2014 er vendt og det er (næsten) hvidt derude, nu hvor kyndelmisse slår sin knude.... Faktisk gør det ikke så meget at stort set al sneen er væk for det gør alt andet lige ret mange ting ret meget mere besværligt med sne og sjap.
Det føles som længe siden, at det nye år blev skålet ind og samtidig virker det som om, at tiden i 2014 har samme finurlige egenskab som den havde i 2013 - at gå ufatteligt hurtigt.
Kodeordet for januar må være transit. Transit til et nyt år og transit fra Norge til Danmark. Nu er jeg her, tilbage på Nørrebro, og det føles rigtigt helt ind i maven. Ligeså rigtigt som det var at tage afsted i sin tid.

Da jeg sad i lufthavnen forleden og havde fået afleveret mine to tunge tasker sad jeg og funderede lidt over, hvornår jeg mon næste gang rejser A) på egen hånd og B) på vej på eventyr.
Det første forudser jeg bliver lidt svært at presse ind i et skema med blandede vagter og arbejde hver anden weekend. Desuden er det jo også ret sjovt at rejse sammen med nogen og dét har jeg planer om.  Det andet har jeg en eller anden idé om bliver et eventyr på et andet plan. Ikke så fysisk og måske heller ikke så håndgribeligt. Altså, på et eller andet plan synes jeg det kunne være helt enormt interessant at komme ud og arbejde som jordemoder dér, hvor der virkelig er brug for det, men det er ikke et absolut must. Måske bliver det aldrig andet end ved tanken...
Egentlig glæder jeg mig også til de der (nok mere) mentale eventyr, der kommer og helt sikkert også udfordrer på deres egen måde. Transitioner til en anden hverdag end den jeg kender. Spændende med alt hvad det indebærer, og lidt skræmmende.

Da jeg for et par timer cyklede ned ad Nørrebrogade for at mødes med en veninde, gå en tur om søerne og drikke en kop kaffe føltes det som at få mit "gamle" liv tilbage. Der hvor der er spontane kaffeaftaler og der, hvor jeg for alvor føler mig hjemme. Jeg er næsten landet igen og så an jeg starte forfra med rundforvirring i morgen med nyt arbejde. Tiden klarer resten.


tirsdag den 28. januar 2014

Norge vol 5

For 15 mdr siden kom jeg til Bergen på en kold dag med blå himmel og en spritny hverdag ventende på mig.... I dag er det koldere, men himlen var ligeså blå og tårnet på Ulriken står skarpt aftegnet. I morgen rejser jeg tilbage til København.
Det er lidt underligt, det der med at pakke de sidste 15 måneder af sit liv ned i 2 store tasker.  De seneste dage har jeg ryddet op, smidt ud, smidt til genbrug, foræret væk. Alligevel er der ikke mange ledige kroge i taskerne. Der var jo lige det garn jeg kom til at købe. En kaffekop som souvenir. Te jeg fik foræret men som ikke er drukket endnu. En strikkebog. Alt det andet...
December 2013
På en eller måde fik jeg det hele til at være der og min lille hybel er underligt upersonlig (og ren). Tilbage er bare at vente på i morgen, klokken alt for tidligt og en flyafgang til København.
Jeg har sagt farvel, gået på gader og Skypet for sidste gang.


Jeg har på ingen måde fortrudt beslutningen at rejse. Det har været enormt lærerigt både fagligt og personligt. Det har været et tiltrængt pusterum. Der har været stille dage, kedelige dage, ensomme dage. Og mange mange gode dage. Jeg plejer at sige, at det ville være ideelt hvis KK lå i Danmark for det er en arbejdsplads og kolleger jeg kommer til at savne.
Men jeg glæder mig usigeligt til at være tættere på mine veninder, min familie og min kæreste. At kunne se dem med dags eller times varsel. Ikke at føle at jeg ikke rækker til fordi jeg lige om lidt skal tilbage til Bergen, men skal nå at se alle. Jeg bilder mig ind det bliver letter når jeg er her hele tiden.
en ny hverdag på godt og ondt.
Allermest tror jeg egentlig jeg glæder mig til at snakke dansk! At kunne bidrage 100% til en samtale (selvom jeg ellers er blevet ret habil på norsk-dansk). Ikke kun fordi jeg kender alle ord, men fordi jeg også kan lege med ordene, kender samfundet og de ting der snakkes om. Det har jeg savnet.

onsdag den 8. januar 2014

20 random facts om mig...

Jeg har tyvstjålet det her fra andre blogs, og lister går man aldrig galt i byen med.
Ergo, 20 random facts om mig:

1. Jeg kan ret godt lide at læse bøger, men det seneste år har jeg læst uhyggelig lidt. Tror det vender nu

2. Jeg er ikke specielt begejstret for kæledyr (og der var både marsvin, kaniner, kat og hund sådan løbende gennem min barndom)

3. Jeg har et meget ambivalent forhold til min folkeskoletid, hældende til det negative

4. Jeg har jordens bedste arbejde, men de dårligste arbejdstider/-forhold

5. Jeg er ikke særlig god til at holde liv i potteplanter

6. Jeg slapper af når jeg laver mad. Og der skal helst være farve, smag og struktur

7. Jeg har boet i både Holland og Belgien

8. Jeg er datter, søster, moster, kæreste

9. Jeg kunne af og til godt tænke mig at mine bedsteforældre levede endnu - der ville være interessante snakke og spændende historier.

10. Jeg har ret mange gange prøvet at tabe mig. Den her gang lykkes det (igen!)

11. Sure vingummier og en eller flere varianter af karamel findes altid i min bland-selv slik pose

12. Jeg græd da jeg læste "Ekstremt højt og utrolig tæt på" af Jonathan Safran Foer

13. Jeg synes de fleste madpakker er ækle

14. Jeg synes lilla er en fantastisk farve

15. Jeg bruger for meget tid på nettet.

16. Jeg spiser ret tit med mine følelser. Dårlig vane nr 1.

17. Jeg er som regel i balance med mig selv

18. Jeg har brug for alenetid for at lade op.

19. Jeg skal snart starte nyt arbejde og befinder mig derfor ret meget i transit-mode pt.

20. Lige om lidt laver jeg en kop te i stedet for alt det kaffe jeg hælder ned.

tirsdag den 7. januar 2014

Turen gik til....

Jeg elsker at rejse. De fleste der kender mig er vist ikke i tvivl om dén sag. Små rejser, større rejser. Rejser ud i verden, rejser ind i mig selv.

2013 har været et hæderligt rejseår. Der har været mange ture til og fra Bergen, selvom de ikke kan kategoriseres som "rigtige" rejser. I hvert fald ikke i traditionel forstand. De har selvfølgelig indeholdt et klassisk ferieelement, nemlig afslapning selvom de oftest har være godt booket op med aftaler. Men Danmark/København er jo også der jeg bor, og rejser skal helst gå til fremmede steder eller bare steder der ikke er hverdag.
Sommer i Europa var der også. Eller, marts kan næppe komme i kategorien sommer selvom der var forårssol i rå mængder. Forårssol i Berlin med kys, slentren gennem byen og chokolade.
Sommerdage med parisisk raffinement og udsigt over byens tage. Morgenmad på en bænk med Sacre Coeur i baggrunden. Tiden står stille i den fortryllende by.
Sommer, og mere rejseri! Tyrkiets tørre varme, turkistblåt vand, sol og afslapning og halsbetændelse.. Min første "rigtige" kæresteferie i en alder af 33 - det var lige så skønt som jeg altid har forestillet mig og jeg er klar til mange flere.




Endelig! I oktober gik en stor rejsedrøm i opfyldelse. Jeg har taget store bidder og været sanseløst beruset af New Yorks hektiske, uskønne charme. Slidt skosålerne tynde, brugt alt for mange penge og blevet forelsket. Jeg MÅ tilbage en dag! Sidde i Central Park og kigge på mennesker, se de museer jeg ikke har set, shoppe mere, indsnuse byen og spise alle de steder der (OGSÅ) så gode ud. Det er sandt, det der står på alle souvenirs: I love New York.



Jeg synes jeg har rejst meget ud i det forgangne år, og ikke helt så meget ind. En sandhed med modifikationer, for de sidste måneder af 2013 brugte jeg ret meget på at udforske den del af min hjerne der omhandlede, min arbejdsmæssige fremtid. Jeg slugte lidt kameler og blev klogere eller mere afklaret om man vil. Det var ikke helt så sjovt som de der indre rejser hvor jeg er ved at bruse over af spænding og iver, men den slags rejser skal jo også til. Jeg rejste ud og fandt hjem.

Der er også sket det mærkelige, at min eventyrlængsel er skrumpet lidt. Ikke, at jeg ikke har lyst til at rejse, for dét har jeg. Der er stadig så mange steder jeg skal se. Steder tæt på, og steder langt væk. Luksussuiter og rygsæk på ryggen.
Jeg har bare ikke den der trang til at rejse UD for at finde mig selv. For at være væk i lang tid. Man kan jo også sige, at de sidste 13 måneder har været én lang rejse. Nu vil jeg gerne den rejse der hedder hverdag, flytte sammen, på et tidspunkt få nogle børn. Slå mig til ro?
Det er en lidt finurlig størrelse når nu udlængsel har været en ret stor del af min tilværelse. Også selvom det føles godt. Dermed ikke sagt, at det er slut med rejseri, men der er ikke lige noget der venter om hjørnet, sådan af større eksotiske rejsemål. Og det er okay.
Père La Chaise  kirkegården i Paris


I 2014 går turen til....... (jo jo, der er trods alt noget på tegnebrættet. Fortsættelse følger)