December

Jeg plejer at være ret glad for december og den helt specielle stemning der er. Lys. Glæde. Forventning. Duft af brændte mandler. Julegaveshopping. Samvær. Engelske Christmas carols. Alt det andet.
I år er det lidt anderledes. Jeg troede faktisk at julestemningen var helt forsvundet. Druknet i arbejde og væren langt væk fra mine nære. December som noget der bare skulle overstås. Stor var min glæde derfor da jeg en sen fredag eftermiddag sad i mørket og lige pludselig mærkede den der fornemmelse af julefred og julemagi. Uden at kunne definere hvorfra den kom - og det er også lige meget. Den var der, og jeg åndede lettet op. Ingen tvivl om, at det bliver en underlig jul uden spor af dansk julehygge og en slentretur gennem Strøget. Underligt slet ikke at se min familie i den "rigtige" jul. Men når det nu skal være, at jeg skal arbejde juleaften så tænker jeg at det egentlig bliver meget hyggeligt. Tænk at få mulighed for at feje juleaften med en helt masse nye små mennesker!

Inden jul er det fødselsdag og selvom jeg gerne ville fejre en med kæreste/venner/familie så er jeg sikker på det bliver en fin dag alligevel. Jeg skal have aftenvagt så jeg har god tid til at sidde og være lidt eftertænksom i løbet af formiddagen og læse fødselsdagshilsner.

Inden længe er det også tid til at se frem mod et nyt år og det bliver et overordentlig interessant et af slagsen tror jeg.

Pendlerliv vol 2

I starten af september startede en ny form for pendlerliv. Et skema, der  byder på 2-3 ugers komprimeret arbejde og 1-2 ugers fri. Jeg glæder mig markant mere til den form for pendling end (næsten) daglige togture. Det vil jeg ikke byde mig selv igen, så hellere have den model der er nu, mens jeg arbejder på at komme tilbage til København.

De første 3 arbejdsuger gik over alt forventning og var ikke så hårde som forventet. Det har selvfølgelig hjulpet på tingene, at der har været særdeles rolige vagter indimellem. Jeg kan godt mærke, at det er hårdt bare at have en enkelt fridag inden 3-5 dages arbejde, men det skyldes nok også, at jeg har haft utrolig svært ved at få vendt døgnet igen efter to nattevagter.
Til gengæld har det været helt fantastisk at have næsten 9 hele fridage i København. Det giver en anden ro end at skulle presse mange ting ind på en forlænget weekend. Og alligevel er tiden gået alt for hurtigt.
Jeg har haft en fantastisk dejlig uge i København. Med kærestehygge, biograftur, veninde- og søsterhygge, brunch med de dejlige jordemoderdamer og en slags indflytning i lejligheden på Nørrebro. Alt sammen kombineret med afslapning og mig-tid. What's not to like?

Indrømmet, så var det hårdt at tage i lufthavnen i år og tage væk fra alt det der var/er dejligt og godt. Og vide at der er arbejde på programmet nærmest nonstop de kommende to uger. Jeg er lidt spændt på, om gabet mellem Norge og Danmark kommer til at føles større?
Omvendt, nu hvor jeg sidder på mit lille hummer og skal på arbejde om et par timer, så er det ok. Det er især ok fordi den næste arbejdsperiode kun er 15 dage (og 13 vagter :s ). Når den er overstået venter en tur til New York med en god veninde - jeg glæder mig som et lille barn til juleaften!

Med alt det arbejde bliver der næppe tid til at bruge penge, så det er ikke så galt, at det ikke er godt for noget...

Norge vol 4.

Jeg lever endnu. Jeg har bare ikke haft så meget overskud til at blogge samtidig med at tiden flyver helt ufatteligt hurtigt afsted. Faktisk forstår jeg ikke rigtig, at det er september med snert af efterår i luften. Min absolut yndlingstid på året faktisk.

Norge og jeg har haft en krise i vores forhold. Eller det er jo nok snarere at JEG har haft lidt krise. Jeg har et dejligt arbejde, søde kolleger, fantastiske omgivelser - og en forlænget kontrakt. Jeg havde bare håbet på, at skulle retur til DK permanent nu. Nogle gange når beslutningen er taget kan det jo næsten kun gå for hurtigt med at realisere den - svært, når der er en del faktorer jeg ikke selv har nogen indflydelse på.
Kamelen ER ved at være slugt og fordøjet, men helt tilfreds er jeg ikke. Jeg har i den forbindelse arbejdet ret meget med mine tanker så Norge ikke bliver = det værste der kan overgå mig. Med at holde fast i de mange gode ting, der er. Det fylder stadig en god del af mine tanker og overvejelser, men jeg er besluttet på at få det bedste ud af det. Skal bare lige finde ud af at hvile i det også.
Nu tager jeg hul på et nyt kapitel med 3 ugers komprimerede vagter og 1-2 uger i DK samtidig med jeg arbejder på at komme tilbage til Kbh og arbejde. Er spændt på at se hvordan det bliver.

Det hele er ikke/har ikke været ren elendighed (muligvis har jeg svælget lidt i "det er synd for mig" også). Jeg havde en dejlig dejlig tur til Paris med en veninde hvor vi fik styr på stort og småt, nød solen, nød Montmatre, nød livet.
Senere tog jeg en ego-tur til Stavanger - sejlede ned langs kysten, forcerede klipperne til Predikestolen og blev svimmel og beruset af udsigten. Tænkte, drev rundt, sansede, svedte, var kulturel og hang ud på hyggelige cafeer.
Endelig - endelig- blev det også tid til sommerferie. Først en uge i Tyrkiet med sol, varme, turkistblåt vand og kærlighed. Derefter en uge i og omkring Kbh med de dejlige mennesker der er i mit liv. Igen fik jeg slået fast, hvor meget jeg savner dem og København.

Jeg er spændt på, hvad der sker de kommende måneder. Hvornår og hvordan brikkerne i puslespillet falder på plads. Uvisheden er mere irriterende end udfordrende lige nu.

Blah blah blah

Advarsel: Hælde vand ud af ørerne indlæg comming up...

BLAH.. er præcis hvordan jeg føler det for tiden. Som i at alt er lidt ligegyldigt og jeg ikke rigtig synes jeg har mål og mening med tilværelsen lige for tiden. Motivationen til at spise sundt, være ude  i den skønne natur og nyde eventyret er ligesom ikke rigtig eksisterende for tiden.
Jeg er udmærket klar over, hvilke faktorer der har indflydelse på situationen.
Min arbejdssituation fx Jeg er glad for mit nuværende arbejde og mine kolleger, men jeg vil også gerne retur til København. Ikke kun fordi der er en masse mennesker jeg savner, men også fordi jeg savner lidt udfordring i arbejdsopgaverne. Det er lidt paradoksalt, for der er masser af ting jeg kan lære mere om og blive endnu bedre til her. Jeg savner bare lidt den anderledes dynamik, der er i fødslerne. Uforudsigeligheden og forskelligheden i det daglige arbejde. Helst ville jeg gerne kombinere både svangre, fødsel og barselsområdet. Dét er mit drømmescenario lige for tiden.
Der er bare ikke så pokkers meget at søge i hovedstadsområdet pt, og det er der jeg gerne vil arbejde. Langt hen ad vejen HAR jeg is i maven og siger til mig selv at der nok skal komme noget, og at jeg har gode chancer pga. min erfaring so far.

I mit hoved er der både plan A, B, C og D. Plan A ser ikke rigtig ud til at give bonus, så jeg satser på plan B. Det er heller ikke en dårlig plan, men den skal lige fordøjes i mit hoved og sind.
Jeg tror også jeg er lidt mellemfornøjet fordi jeg ikke har udsigt til at få flere besøg heroppe og jeg frygter at tiden kan blive lidt lang. Der har jo ret beset også været et tæt program i de seneste måneder og jeg er ved at være godt forvænt med godt selskab.
På den anden side er der udsigt til en masse arbejde i løbet af sommeren efter jeg har forhandlet mig til en uges ferie. Og guderne skal vide, at det nok i virkeligheden er det jeg trænger til. En uge uden hverdag og arbejde, men med godt veninde selskab i solen i Paris. Hvor der skal drikkes kølig rosévin, spiser croissanter og catches op med alt det  vi ikke får snakket om så hyppigt pga. afstanden. Glæder mig helt afsindigt.
Bagefter snupper jeg et par dage i DK, dét bliver OGSÅ skønt.

Lyd

Lyden af Norge er...

.... vand der risler sagte, bruser med voldsom kraft i bække, åer og fosser.

.... stenene der knaser under mine fødder mens jeg bevæger mig opad og udover

.... rengøringsdamens knirkende gummisko mens hun vasker gulvet

.... tyrkisk, polsk, engelsk, tysk, norsk der blander sig med lyden af skramlende potter og pander

.... Stilhed så stor at selv tankestrømmen må tie

.... goddag og farvel ved flybussens holdeplads

.... fugle der kvidrer og insekter der summer

.... spædbørn der græder og knirker med ansigtet i sjove grimasser

....syngende norsk med ord der næsten er de samme som dem jeg kender

Hjemve

Tiden går dælme stærkt for tiden. Træer og rododendronbuske springer ud om kap, jeg har haft shorts på og de to ting er ret befordrende for humøret. Alligevel har jeg gået og været noget humørsvingende uden at kunne sætte fingeren på hvad det var der trykkede. Er det bare en (meget) forsinket krise over alt det nye?
Jeg blev sq lidt overrasket da jeg i sidste uge bedst kunne karakterisere mit lidt underlige og meget svingende humør som ren og skær hjemve. Det havde jeg alligevel ikke rigtig forventet - at jeg ville blive så hårdt ramt. Der er jo ikke noget galt i at have hjemve, slet ikke. Det clasher dog lidt med det der med gerne at ville være super-power-woman med styr på alt. Hele tiden. Jeg har derfor gået lidt rundt og forsøgt at rumme og være i den følelse, at det er okay. Det trækker stadig lidt tænder ud synes jeg. (Netop hjemvendt fra en dejlig weekend med sol, latter og hygge er også lidt et antiklimaks...)

Vi er ikke ude i noget med tårer og altomfavnende savn. Jeg tror sq egentlig bare jeg lige pludselig længes lidt ekstra efter den hverdag, hvor jeg lige kan drikke en kop kaffe, gå en tur om søerne, lave mad sammen osv. med mine veninder, familie og kæreste. Nå ja, og ikke mindst ordne verdenssituationen, både den fjerne og den nære over et glas rødvin og/eller noget god mad
Heldigvis kommer folk gerne og besøger mig heroppe og faktisk har kalenderen været godt booket de seneste weekender. Besøg af mine søde søstre og verdens dejligste nevø. Nyligt besøg i DK og i den kommende weekender kommer ikke mindre end 6 dejlige jordemoderdamer og hygger med mig. 14 dage efter kommer mine forældre, så jeg klager ikke.
Alligevel er det ligesom ikke det samme som at være omgivet af alle disse dejlige mennesker til hverdag. Jeg føler mig ikke som sådan ensom heroppe - jeg savner bare det jeg kender rigtig godt.
Det er en af grundene til, at jeg er ret sikker på, at jeg tager tilbage til Kbh i sensommeren. Jeg vil gerne indrømme, at den ubekendte faktor der handler om arbejde nok også påvirker mig mere end jeg egentlig vil være ved. Jeg er egentlig ikke i tvivl om, at jeg nok skal finde på noget at lave/få foden indenfor et sted. Et kig i krystalkuglen ville måske bare være meget rart...
Hvad arbejde angår har jeg flere muligheder på tapetet - lige nu handler det vist mest om at have is i maven og se tiden an. Ikke altid så nemt når man samtidig savner lidt. Meget.
Hvorom alting er, så vil jeg prøve at nyde alt det grønne, solen og de oplevelser jeg får heroppe. Selvom denne uge er lidt presset med arbejde håber jeg der bliver tid til en tur i naturen, det er nu engang et af de bedste steder at slippe tankerne løs og lade dem flyve ud i det blå...

En helt almindelig mandag

Sådan en er det i dag. Mandag d.15. april 3013.
Vejrudsigten er fyldt med grå, dryppende skyer og et kig ud af vinduet er også gråt, vådt og kedeligt. Formiddagen er indtil nu gået med at drikke kaffe, surfe på nettet og vaske tøj. Jævnt uinspirerende. Humøret er lidt mandagsagtigt også. Sådan bare... bah... Det hænger ganske givet også sammen med at jeg lige har haft hyggeligt besøg af min far og skal til København og se dejlige mennesker lige om lidt så de 4 vagter der venter fra i eftermiddag til jeg sidder i flyet torsdag aften skal ligesom bare overstås.
Gad godt, at solen skinnede og jeg havde fri så jeg kunne gå en lang tur i den dejlige natur. Tror bare jeg tager en kop kaffe mere inden arbejde....

Familieforøgelse

Bloggen har fået en lillesøster.
Jeg proklamerede højt og flot noget om sundhed engang i januar og siden er der............ ikke sket så voldsomt meget. Jeg forsøger, og enkelte dage lykkes det meget godt, som i dag fx

Der er ingen tvivl om, at lysten til at gøre noget ved sundheden er er der. Motivationen er der egentlig også. Alligevel kniber det bare med at få det gjort.
Jeg kunne godt skrive om tanker mm. her, men synes det fortjener en særskilt blog, der omhandler processen med at blive mindre og alle de tanker der er/kommer i den forbindelse.

Så har du lyst kan du læse mere på: www.fifiskrump.blogspot.com

Norge vol 3.

Mens Danmark i følge flere medier og andre pålidelige kilder stadig har sne blænder den skarpe forårssol så jeg må knibe øjnene sammen og ligefrem overveje at rulle persiennerne lidt ned. Døren til altanen i den lejlighed jeg er så heldig at låne påsken over står åben så den friske og kolde martsluft kan komme ind.
Tidligere på dagen trodsede jeg lidt slattenhed og tog op til Fløien for at gå en tur i det skønne vejr. Selvom solen de seneste uger har været skarp og aldeles tilstedeværende har det dog ikke været nok til at smelte al vinterens sne og is. I hvert fald var stierne stadig dækket af et tykt lag is som udfordrede min indre kylling (og balanceevne) lidt vel rigeligt.  Efter ikke så lang tid vendte jeg derfor om og sad på en sten i solen med udsigt over Bergen, mens jeg nød en kop kaffe og min madpakke. En helt igennem herlig måde at bruge en højhellig langfredag på. Men gud hvor man (jeg!) trænger til "rigtigt" forår efterhånden! Lys, varme, milde dage. Grønt i varierende nuancer i stedet for alt det grå, brune, rustrøde og mosgrønne. Trænger til at gå en aftentur eller bruge en fridag i fjeldet uden at være bange for at glide på et stykke is og brække arme og ben.

Jeg har fri her i påsken. Onsdag aften da jeg gik hjem fra arbejde frygtede jeg, at den skulle bruges på at bekæmpe (endnu) en omgang halsbetændelse/sygdom, men det ser ud som om jeg slipper med skrækken (og et mindre forbrug af Panodil og strepsil). Jeg holder påske stort set uden planer. Det passer mig perfekt egentligt. Tid til mig, tid til tanker, tid til at tage dagen som den kommer.

I skrivende stund har jeg været præcis 5 måneder i Norge. Fem måneder, der er gået stærkt. Fem måneder, hvor jeg er blevet udfordret fagligt og personligt og har lært rigtig meget - både om mit fag og om mig selv. Nogle ting er kommet som en overraskelse, andre ting er blevet bekræftet.
Jeg har en idé om, at de resterende 5 måneder også kommer til at flyve af sted. Kalenderen er i hvert fald allerede booket godt op med arbejde, besøg fra DK og en tur til DK.
Så småt melder tankerne om, hvad der skal ske til september sig også. Selvom svarer JA uden tøven når folk spørger om jeg trives i Bergen og bestemt ikke har fortrudt min beslutning så er jeg også ret sikker på, at jeg skal tilbage til København. Der er lidt for mange mennesker jeg savner at have i min hverdag.
Hvor jeg kommer til at arbejde må tiden vise - jeg har dog en ganske god idé om, hvor jeg gerne vil arbejde og håber at få mulighed for at arbejde med både graviditet, fødsel og barsel. Der er skibe der skal sættes i søen og et af dem skal nok lægge til kaj også.

Jeg har med garanti skrevet det før, men nogle gange må man rejse ud for at finde hjem.

Æbler og pærer....

Det hører sig næsten til januar ikke? Et indlæg om sundhed og slankhed. Måske fordi julen har vænnet een til at spise søde lækre sager (hvis ikke man var god i forvejen ;)) og januar er så røvsyg, at man ikke rigtig gider gå ud, men fristes til at sidde inde og hygge. Og hygge er som bekendt ofte lig med at proppe noget i munden.
Så ikke noget nyt under solen kunne nogen fristes til at sige. Jeg troede i øvrigt, at solen var blevet væk her i Bergen, hvor tykke, tågede grå skyer hang nede i hovedet på een den første uge af 2013. Rygterne vejrudsigten sagde dog, at solen tittede frem - og ganske rigtigt - nu er den her igen! Solskin frister heldigvis til at gå ud og nyde det gode vejr og de skønne omgivelser trods kulde. Jeg har allerede støvet skridttælleren af og bruger den flittigt.
Sundhed er også flittigt omtalt i medierne og forleden sad jeg og surfede lidt på emnet. Ikke overraskende faldt jeg over en del artikler omhandlende hvordan man er tyk. Talje-hofteratio er ikke et ubeskrevet begreb efterhånden og ved hjælp af det kan man placere sig selv som enten æble eller pæreformet. Begrebet bananformet stødte jeg også på - gad vide hvad dét dækker over?
Nå men helt uden at måle talje og hofte kan jeg hurtigt placere mig selv i æblekategorien. Dér, hvor det meste fedt er lejret midt på kroppen. Det er desværre også det, der er mest farligt ift. sundhed og livsstilssygdomme fordi fedtet har nemmere ved at lejre sig omkring organerne og suse ind i blodbanen medførende forhøjet triglycerid osv. Tjek.

Det korte af det lange, det handler ikke om at lege frugtsalat hvor æble og pære bytter plads - jeg blev inspireret til at gøre noget ved æbleformen.

Hvilken vej skal man så vælge?
Madlog? Måle, veje, taste ind hver dag. To ting taler imod dén metode. 1). Der er ingen ordentlig vægt i "mit" køkken. 2) (og ikke mindst alt afgørende): Jeg VED af bitter erfaring, at de første to dage er meget sjove og så stopper det ligesom lidt af sig selv, det med at få tastet alt ind.
Palæo, stenaldermad, som er så voldsomt populært lige nu? Jeg ved bare ikke rigtig om jeg er så meget til at spise nøddebrød og pizza med kødbund. Det bliver en anelse for radikalt synes jeg...
LCHF- at stå og stege bacon kl 6.15 om morgenen. Nej vel?
Dukan, med angrebsfaser, vekselfaser osv... Lyder på forhånd negativt og umuligt at gennemføre.
Lene Hanson, Atkins, Southbeach, Go' Kur, Nupo... Listen er lang og metoderne lige uholdbare i min optik.

Næh, jeg tror valget falder på en klassiker: SUND FORNUFT. Eller, HVERDAGS-OMTANKE synes jeg egentlig er et meget bedre ord. Det er nemlig i hverdagen at de små ændringer skal foretages og give bonus på længere sigt. Sæt igang.

Home is where the heart is.

Jeg ved ikke hvor citatet stammer fra, men jeg synes det er så sandt. Hjem kan være mange steder og ikke nødvendigvis begrænset til 4 vægge på en specifik geografisk placering, men lige dér hvor man føler sig hjemme. Nok er jeg født i Danmark, der har jeg (ikke kun) hjemme. Der har jeg rod, derfra mit hjerte går.

HJEM er barndomshjemmet på Lindbjerg med skoven i baghavne og rådyrene, der krydser græsplænen i det stille morgengry. En base hvor jeg slapper 100 % af, er fri for daglige kedelige hverdagsgøremål og bliver lidt forkælet. Der hvor jeg kender hver en krog, lydene, lugtene. Hvor barnsdomminder er udklækket og en stor del af "mig" er dannet.

HJEM er Nørrebros farverige leben. Schawarmabikse og grønthandlere. Rod og uorden. Uperfekt.  Nørrebro er København hvor mange af de mennesker jeg elsker og holder af bor. Hvor jeg ved præcis hvilken vej jeg skal cykle for at komme fra A til B, ved hvor man drikker den bedste kop kaffe og hvor man ordner verdenssituationen på en gåtur.

HJEM er 10 m2 med Ikea møbler og gardiner på en bakke hvor jeg kun har ganske få velkendte ejendele. Hvor der er højt til himlen og luften er ren og klar. Hvor jeg lærer nye mennesker at kende og langt hen ad vejen trives i en ny hverdag.

HJEM er ikke kun fysiske rammer. Hjemme er i selskab med mennesker, hvor jeg er tryg, glad, lykkelig og 100% mig selv med alle de gode og de dårligt sider. Hvor jeg kan halvsove i en sofa selvom jeg egentlig er på besøg uden at det forventes jeg er 100% høflig. Hvor jeg får vendt og drejet (min) verdenssituation, får og giver input til tilværelsens glæder og udfordringer.

Mit hjerte bor mange steder. Det er til tider rodløst og svævende og har trods fysiske rammer lidt svært ved at finde ro. For tiden pendler det også lidt. Ikke kun i fysisk forstand mellem DK og Norge, men også i overført betydning. Det føles nemlig nogle gange lidt som om,  at jeg lever i 2 verdener og det kan være lidt svært at forholde sig til.  DK (og mit tidligere arbejde) føles langt langt væk og nu er det "bare" et sted jeg kommer på besøg. Selvom jeg føler mig hjemme her, er jeg også ret bevidst om, at det er midlertidigt. Af og til har jeg fornemmelsen af, at jeg har hevet stikket ud fra det liv jeg kender og selvom det er dejligt føles det også lidt som en opholdstilladelse mens jeg venter på noget andet, jeg ikke ved hvad er og ikke helt ved, hvor jeg egentlig hører hjemme.