Hvad nu hvis.... ?

Nogle gange er det alt alt for nemt at tænke "jamen hvad nu hvis?" når man står og skal tage beslutninger. Det bliver ret let en undskyldning for IKKE at gøre noget for hvad nu hvis....Selvom jeg ihærdigt prøver at lægge hvad nu hvis tankegangen fra mig og bare kaste mig ud i at gøre diverse ting, så kom jeg tidligere i dag til at tænke lidt over fortid, nutid og fremtid som i...

HVAD NU HVIS?

- jeg var stoppet på seminariet eller helt havde kastet mig ud i en anden uddannelse? Hvor ville jeg  mon være i dag?
- jeg havde købt en billig andel da jeg blev færdig på seminariet (da var de nemlig billige)? Hvor ville jeg så bo i dag?
- jeg havde fortsat med at se X, Q, Z - hvormange børn ville jeg så have i dag.
- jeg vejede 20 kg mindre - hvem ville jeg være?
- jeg besluttede mig for at satse på det ukendte? hvor er jeg så om 1 år
- jeg havde valgt helt anderledes?

Altså det korte af det lange ift ovenstående er jo, at jeg ikke anér det. Jeg kan gisne, formode, have en idé - men vide det 100 % kan jeg ikke.
Heldigvis kan man jo ikke ændre fortiden eller spå om fremtiden - selvom det nogle gange ville være aldeles fordelagtig både at gå tilbage og justere på det der er sket eller få en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske.
Omvendt, så er fremtiden med alle dens "hvad nu hvis'er" og uforudsigelighed også ret spændende.
I virkeligheden er der nok kun een ting at gøre - at leve her og nu og vide, at de fleste beslutninger kan ændres hvis det viser sig at være noget helt andet end forventet

Pendlerglæde

De færreste der kender mig godt (og nok også dem der kender mig knap så godt) ved at jeg har et had-kærlighedsagtigt forhold til det at pendle (okay, mest had i virkeligheden). Jeg er virkelig glad for min arbejdsplads, de fødende og mine kolleger, men indrømmer blankt, at jeg ofte drømmer om at kunne cykle på arbejde og slippe for 1 time i tog hver vej. Togturen er sådan set hvad den er, men ventetiden, skæve togtider og (over)fyldte tog - det er en helt anden historie....

For at det hele ikke skal være surt er der ét tidspunkt på året hvor jeg synes det er okay at pendle. Det er sådan cirka her i marts hvor SKAT synes jeg skal belønnes for pendleriet i form af udbetalt befordringsgodtgørelse. Dét klager jeg ikke over!! Ser i skrivende stund frem til slutningen af marts og et ganske godt tilskud til hverdagen. Det vil sige, i år ryger der er pæn slat ind på opsparingskontoen (læs: feriekontoen) - ren luksus, bare til mig!

Apropos ferie, så tror jeg 2012 bliver et glimrende år... Om et par uger venter en forlænget weekend i Wien hvor jeg skal besøge en veninde og se på flotte bygninger, spise kage og have et pusterum fra hverdagen. Wuhu, det bliver skønt.
I dag er sommerferien også faldet på plads. Noget af den i hvert fald. Som i første halvdel og flybilletter. En veninde og jeg sætter kurs mod Sydfrankrig og skal nyde solen, byen,  den lækre mad og friheden i Nice. Juli kom snart.