mandag den 31. december 2012

2012 - 2013

Jeg tror det er første gang i mit liv - at jeg ikke har nogle specifikke planer nytårsaften. Det er på een gang både meget underligt og helt ok. Eller, jeg har en aftale et par etager højere oppe senere på aftenen, men starter for mig selv. Når nu omstændighederne er som de er - en masse arbejde de seneste og de kommende dage efter en lang og dejlig juleferie er energimængden ikke så stor. Så mens P3 holder mig med selskab med 90'er festen, maden er i ovnen og de sidste timer af 2012 tæller ned kan jeg passende gøre status over året. Det er jo oplagt og kommer helt naturligt i disse dage. Nærmest uanset om man vil det eller ej....

For ret præcist et år siden skrev jeg, at jeg havde en god fornemmelse for 2012. Den har holdt stik. Frø, der blev plantet mens jeg vandrede på caminoen i sommeren 2011 er blevet vandet og har vokset sig til en stor flor plante, der stadig gror.
Sådan efterrationaliseret har jeg brugt ret meget af året på at spekulere på min arbejdssituation. Ikke at jeg ikke var glad for mit arbejde og mine kolleger, men der har været endnu større ubalance mellem arbejde end fritid end jeg egentlig troede og de mange togture fik mig til at løbe sur i hverdagen. Dét kombineret med rastløshed og eventyrlyst (netop måske opstået pga ubalance?) kan og bør man ikke sidde overhørig.
Hvad andet er der så at gøre, end at handle?. ....I maj/juni tog jeg tilløb og sendte en ansøgning til job i Norge, i juli sagde jeg ja tak til et 10 mdrs vikariat og i oktober pakkede jeg ned og tog afsted. Det var - det ER- en god beslutning. Selvom jeg sidder på et lille værelse og deler køkken og bad med mange andre og det regner en stor del af tiden så har jeg fundet den ro jeg længtes efter hele foråret. En balance, en følelse af at hvile i mig selv mere end jeg har gjort længe. En følelse af at ha hevet stikket ud for at koncentrere mig om noget andet... trods det er inde for samme boldgade. Det udfordrer mig på den helt rigtige måde.

Selvom jeg egentlig føler mig meget godt grounded i mig selv og min nuværende hverdag er der selvfølgelig mange mennesker i mit liv som jeg dagligt savner. Derfor er jeg også ret sikker på, at jeg sætter kurs mod Danmark igen i det tidlige efterår. Dét er vist også sådan cirka det eneste jeg ved kommer til at ske i det nye år. Det er lidt skræmmende, men egentlig er det allermest befriende at have et år foran sig hvor intet er planlagt og uvisheden skaber nye rammer...

Godt nytår derude! Drik et glas bobler for mig og kom godt ind i det nye år:)

onsdag den 28. november 2012

Integration

Knap en måned er det siden jeg landede på ukendt grund. Selvom jeg havde sonderet terrænet inden og også allerede har kastet mig frygtløst ud i ukendte busrejser og stejle fjeldsider (overdrivelse fremmer forståelsen) for at rekognisere, så er der stadig masser af nye ting, steder og mennesker at forholde sig til. Jeg tror måske, jeg lidt bedre forstår, hvorfor integration i en fremmed kultur kan være så svært.
Jeg mener; jeg er trods alt havnet i en kultur, der minder om min egen. Derudover betragter jeg generelt mig selv som ganske velbegavet og ressourcestærk - men- alligevel synes jeg der har været dage og stunder i de forgangne uger, der har trukket tænder ud.

Der er sådan noget med sprog. Der hvor jeg bor snakker jeg engelsk. Jeg er i den kontekst glad for at være et produkt af et skolesystem, der har lært mig flere sprog end mit modersmål og klarer mig ganske fint på engelsk. Men det er ikke altid de andre gør det og en samtale bliver altså ikke helt så flydende når man af og til skal forklare et ord eller en sætning eller koncentrere sig om at lytte pga en stærk østeuropæisk accent.
På mit arbejde snakker jeg godt nok dansk. Men det er ord jeg vælger med omhu og tilpasser så modtagerne, dvs de norske jenter, forstår mest muligt. Det er noget med at tale LANGSOMT og t-y-d-e-l-i-g-t og tillempe det til norsk med en enkelt norsk frase i ny og næ. Jeg savner lidt bare at.... snakke. En flydende ordstrøm, hvor de indforståede talemåder og udtryk ikke forårsager rynkede bryn og spørgende blikke. Bare snakke - og lytte- og ikke koncentrere sig om det.
Jeg forstår virkelig godt, at man kan forfalde til at søge sammen med folk fra egen kultur med samme sprog. Det velkendte og trygge - det man kan holde fast i når alt andet er kaos. Sat på spidsen....
Derudover, så kan jeg savne at snakke med folk, der kender mig. Kender min historie, eller i hvert fald noget af den. I den kontekst savner jeg også det der med bare lige at kunne mødes til en kop kaffe, noget god mad, en tur i biografen, .....
Det kræver ret meget energi, at være ny og social, både på arbejde og i fritiden. Det er heldigvis også sjovt, lærerigt og berigende. Samtidig med, at jeg af og til skal tvinge mig selv til at være social når jeg egentlig helst vil sidde i mine egne tanker. Forstået på den måde, at der jo ikke bare lige står en ny omgangskreds af veninder og banker på min dør i tide og utide. Der skal opsøgende arbejde - og en del af det - til. Samtidig med, at det jo tager tid at opbygge relationer. Hvilket ikke er så underligt når man tænker på de forskellige historier der skal foldes ud.
Mine kolleger er heldigvis søde og hjælpsomme mennesker og jeg har allerede mødt nogle af dem udenfor barselsgangen, i andre sociale sammenhænge. Men de har familier og vennekredse, der er godt etablerede og har måske ikke så meget behov for nye personer? Det er lidt anderledes med dem, jeg deler køkken med. En broget forsamling af forskellige nationaliteter og professioner som alle har det tilfælles, at vi er væk fra de vante rammer og skal skabe os en ny hverdag. Lidt tankevækkende er det imidlertid at høre, hvor slemt det egentlig står til med arbejdsløsheden rundt omkring i Europa. Men det er en helt anden historie.
Nå men i hvert fald er det rart at være i samme båd som andre, og der er mennesker som jeg håber (og tror) at jeg på sigt kommer til at lære endnu bedre at kende og se endnu mere til.

Mit arbejde er en af de ting, der er mindst arbejde i. Og dog. Jeg har ikke beskæftiget mig med barselsperioden siden jeg var ydmyg jordemoderstudent og havde hhv 6 og 4 ugers praktik på barselsgangen. Dertil kommer, at det nok ikke var det område, der havde min primære interesse. Der godt nok mange ting og rutiner jeg skal have styr på! Hvorom alting er, er det er rigtig fedt at opdage, at der ligger rigtig meget viden et sted derinden (også selvom der skal graves lidt for at finde den frem). Det er - for at sige det lige ud- pisseirriterende at jeg har været vant til at kunne mit arbejde uden de store forhindringer i mangel af bedre ord og nu føler mig som en nybegynder, der skal spørge om ALT. Men men men - Rom blev som bekendt ikke bygget på een dag og i virkeligheden handler det nok lidt om at give slip på alle forventningerne til mig selv.
Jeg oplever som sagt at viden kan graves frem og støve af og at der i hver vagt lige er en lille ting der hænger lidt bedre fast. Når det er sagt, så er det en fed faglig udfordring jeg har gang i som bestemt vil give mig en masse med i rygsækken.

Madkulturen i Norge.... dén er et kapitel for sig og fortjener sit eget indlæg.

Don't get me wrong - jeg har det godt og trives sådan overordnet. Ingen tvivl om, at det har været/er en god beslutning. Men der er dælme tidspunkter hvor jeg føler, at jeg ligeså godt kunne være taget til Zimbabve eller Bolivias jungle og alligevel havde det været nogle af de samme udfordringer der gik igen. Jeg synes stadig det er sjovt med udfordringer, men det er godt nok også hårdt!

onsdag den 14. november 2012

Norge vol. 2

To uger er det siden flyet landede i Bergen og jeg er ved at have etableret noget der minder om en hverdag her i de omgivelser. Det føles imidlertid som om jeg har været her meget længere, men de to forgangne uger har selvfølgelig også været fyldt af 1000 nye indtryk.
Jeg føler mig på een gang meget langt fra Danmark og på den anden side er mange mennesker dagligt i mine tanker og minder mig om den hverdag, der var for bare et par uger siden. Det er af og til underligt komplekst samtidig med det er nemt at have en fod hvert sted.
Jeg er ved at finde mig godt til rette på de 10m2 på toppen af Haukelandsbakken. Det er en del mindre plads end jeg er vant til, men jeg har heller ikke så mange ting, så det fungerer synes jeg.
Home sweet home
Ingen tvivl om, at det ville være dejligt at have eget badeværelse og køkken, måske især det første. Det er nemlig egentlig ret rart, at der er andre mennesker at snakke med på fridage og når det/dem man kender er langt væk. Beboerne på min gang tæller en spanier, en tysker, to bulgarier, en italiener, en lette, et par polakker og en håndfuld nordmænd. Det er dog sjældent at alle er i køkkenet på samme tid, hvilket er ganske rart størrelsen taget i betragtning. Eftersom de fleste er i samme båd - langt fra det de kender- er der en god kultur med at mødes over en kop kaffe/te, fællesspisning, lidt snak osv. Sad jeg helt alene i en lejlighed tror jeg godt tiden kunne blive en anelse lang af og til.

I går lå der i postkassen et brev som også bekræfter, at det er her jeg skal bo det næste lille år. Nemlig et brev fra skattevæsenet med mit nye norske ID. Det åbner en verden af døre - jeg kan få en bankkonto, jeg kan få løn og få norsk telefonnr. Alt sammen noget der alt andet lige gør livet/hverdagen lidt lettere.
Lidt lettere bliver det også hver gang jeg er på arbejde. Der er godt nok mange nye ting at sætte sig ind i og jeg havde glemt HVOR mast man bliver efter en arbejdsdag hvor både rutiner, mennesker og sprog er noget man skal have fokus på. Det er lidt frustrerende af og til, når man føler tingene foregår langsommere end man synes de skal eller man IGEN skal spørge om en eller anden lille detalje. Mit rationelle jeg ved godt, at sådan er det og sådan vil det være lidt endnu, men den irrationelle side af mig synes det er lidt hårdt. Heldigvis er alle mine nye kolleger vældig søde og flinke til at svare på alle spørgsmålene - ja altså, de er også flinke derudover - så det skal nok blive godt. Jeg skal bare lige huske at minde mig selv om, at det er ok, at alt ikke kører 110% på skinner endnu.
Alle de nye indtryk gør, at min hjerne nogle gange står af og ikke husker hvad der skete i går. Overskuddet er ikke altid lige stort og meget af min fritid går med at sove. Men det kommer igen, overskuddet, regner jeg med når alting fæstner sig lidt mere.
Til gengæld nyder jeg dagligt omgivelserne heroppe. Der er allerede ufattelig mange udsigtsbilleder på min telefon fra alle de gange jeg bliver nødt til at stoppe op og trække vejret dybt og nyde storslåetheden i det hele.

søndag den 11. november 2012

MOD

Jeg har de sidste mange uger, både i Danmark og her i Norge, hørt, at jeg er modig. Modig fordi jeg har sagt mit arbejde op og er rejst væk fra den hverdag og de mennesker jeg kender. Modig fordi jeg tør.
Jeg ved ikke rigtig... Er det mod, at udleve en drøm? Er det mod at ville ændre på ens hverdag for at få en bedre balance mellem arbejde og fritid? Er det modigt at sige sit arbejde op i disse tider -også hvis man tror på, at det der kommer i stedet er bedre? Hvad vil det sige at være modig?
Er mod at gøre de ting, man frygter? Eller som en gammel kineser, Konfutse, sagde engang: "At vide hvad det rigtige er, og ikke gøre det, er mangel på mod"?

Jeg tror jeg synes, at det at være modig er at gøre de ting man ved, man vil fortryde, hvis ikke man gør det. Gøre ting, der indebærer, at man ikke altid helt ved, hvor man ender henne. Og på den måde bliver mod jo også - heldigvis- meget subjektivt og individuelt.
Men om jeg synes, jeg er modig ved at rejse ud ved jeg ikke rigtigt. Jeg tror, jeg synes, at dem der fx rejser til Afrika er mere modige. Norge er jo rimelig lig Danmark og sprogligt er det, i hvert fald her i Bergen, heller ikke voldsomt svært at forstå og gøre sig forståelig.
Jeg synes, at det jeg har gjort er fedt og sejt og alt muligt andet. Mest af alt synes jeg det er rigtigt. Rigtigt i forhold til mit liv som det har været det sidste halve år. Dertil kommer, at dét, at jeg sidder her i Norge jo ikke er en impulsiv handling - at ende her er en proces, der har været i gang længe. Men det var nok først for 5-6 måneder siden jeg havde modet til at sætte noget konkret i værk.

Mod handler også for mig om at skabe den tilværelse man gerne vil have, desuagtet at ydre rammer og andres meninger kan være forhindringer, der skal overkommes. Mod er for mig at arbejde for at få den hverdag jeg gerne vil have. Også selvom det indebærer at bo ret mange kilometre fra København i en periode og sige farvel til trygge velkendte rammer. Hoppe ud på dybt vand uden helt at vide, hvordan jeg skal navigere for at komme sikkert i havn. Men dog have integritet nok til at vide, at jeg kommer i havn på én eller anden vis. Det er ikke nødvendigvis målet, men vejen til målet, der er interessant. Mod er ikke at vide, hvor jeg er om et år og være..... ligeglad. Mod er at tro på, at der nok skal vise sig en løsning. Måske ikke den, jeg havde troet, men så en anden. Mod er at stole på, det man gør er rigtigt. Og det er jeg ret overbevist om, at det er det her jeg gør.

mandag den 5. november 2012

Op ad bakke, ned ad bakke....

Jeg har ret mange flashbacks til min Camino tur i disse dage.
Først og fremmest fordi jeg går en masse. Ned ad bakke og op ad bakke. Nogle gange snyder jeg og tager bussen hjem, bortset fra det sidste stykke op ad Haukelandsbakken, hvor der ingen bus er. Det kan mærkes i ankler og ben, men når det synes allerhårdest tænker jeg på Caminoen og hvordan det jo egentlig bare handler om, at sætte den ene fod foran den anden og pludselig er man fremme. Jeg kan nu godt lide at gå. Fordi man jeg er nødt til at tage sig den tid det nu engang tager og nyde det undervejs. Og så tænker man så godt imens. Eller tænker overhovedet ikke - det er også godt.
Heldigvis er der god udsigt dér på bakkerne. På den ene side grå fjelde med gyldne farveklatter af efterårsblade. På den anden side blå himmel (så heldig har jeg i hvert fald været de seneste dage), spejlblankt vand og byen strakt ud.
Bliver også mindet om Caminoen fordi her er ro. Selvfølgelig er der biler, busser og mennesker inde i centrum der støjer og snakker. Men det meste af vejen er der bare storslået stilhed. Så stille at det larmer af og til. Men når man nu er en person, der har brug for stilhed med jævne mellemrum er det egentlig meget rart at være fri for byens larm og der kommer en sælsom ro på én selv når omgivelserne er rolige.
En tredje ting der får flashbacks'ene til at poppe op er eventyret. Caminoen var et eventyr der satte mange tanker i gang om, hvordan verden burde være og er er bl.a. en af årsagerne til, at jeg sidder her. Ligeså vel som jeg ved, at tiden her kommer til at have betydning for min hverdag fremover. (Jaja, jeg ved godt, jeg kun har været her en uge, men det kommer til at ændre noget - positivt. Præcist hvad finder jeg nok ud af hen ad vejen).
Udsigt over Bergen fra Haukelandsbakken
De kommende dage tror jeg ikke jeg kommer til at gå så meget mere end frem og tilbage til Kvinneklinikken. Tænk at kunne GÅ på arbejde indenfor overkommelig tid. Det er dælme længe siden, jeg har kunne det.
I morgen starter jeg sådan for real. Måske er det det, der hele dagen har gjort mig lidt eftertænksom. Sådan - det er lidt nu det er alvor, det jeg har gang i....
Jeg er ikke i tvivl om, at jeg kan og nok skal komme godt ind i alting, men jeg tror på, at jeg nok trænger vældigt til weekend når det er fredag.  Allerhelst ville jeg nok bare spole den første måned over og være der, hvor det hele begynder at bundfælde sig lidt. Selvom det også har sin charme at blive kastet ud på dybt vand (spørg mig hvor charmerende det er i morgen aften når jeg er vildt træt).
Det bliver anderledes, men godt. Må jo bare tage eet skridt ad gangen.

lørdag den 3. november 2012

Norge vol 1.

Tænk, egentlig var det min plan at jeg på nuværende tidspunkt skulle være ved at afslutte en helt sikkert fed tur til USA med besøg i NY og hos min søde lillesøster i Washington. Så var det at historien tog en helt anden drejning og nu sidder jeg på et meget beigefarvet og ikke særlig stort værelse med udsigt over det meste af Bergen, fjelde og fjorden - det kan jeg måske godt vænne mig til. Skal så lige vænne mig til at dele køkken og bad med en masse andre...

De sidste dag i Kbh fløj afsted med nedpakning, rengøring og med at få passet et par farveller ind i dagsprogrammet. På en eller anden måde lykkedes det hele og tirsdag formiddag havde jeg en meget tom lejlighed og to meget pakkede tasker.
Dem læssede jeg på en taxa, mig selv inkl. Afsted til lufthavnen i det smukkeste solskin. Er glad for, at det er dét billede jeg har på nethinden af fantastiske København...
Flyveturen gik uden dramatik og igen blev jeg overrasket over, hvor hurtigt det egentlig er at komme herop. For at undgå kriser og hysteriske anfald over at slæbe tunge tasker havde jeg på forhånd besluttet at ofre en taxa fra lufthavnen og gud hvor var det dog dejlig bekvemt bare at sætte sig ind i sådan en og blive kørt lige til døren af det hotel jeg havde bokket et par nætter.

Jeg nåede nærmest kun at stille taskerne og skifte sko inden jeg stæsede ned til folkeregistret for at udfylde indrejse-/flyttepapirer og udfylde papirer til skattevæsenet. Uden norsk ID nr kan man nemlig hverken åbne bankkonto, få løn eller noget så nu er det bare at vente de par uger sådan noget kan tage...

I Bergen var vejret ligeså smukt som det jeg forlod så jeg benyttede straks lejligheden efter alt det formelle til at lege turist. Det er i øvrigt rigtig rigtig rart, at jeg har været i byen før og har en fornemmelse af, hvor alting ligger!
Jeg hoppede på turistattraktion nr 1, Fløibanen. Meget hurtigt var jeg oppe i et snedækket landskab med den mest fantastiske udsigt over byen. Helt utroligt smukt. Ved samme lejlighed besluttede jeg mig for, at inden jeg tager hjem herfra så er jeg i så god form, at turen derop kan foregå til fods.

Onsdag var jeg en tur ude på hospitalet for at hilse på og få en lille rundvisning. De første 3 måneder skal jeg være på barselgangen med alle de komplicerede forløb så der skal graves noget viden frem, der ligger godt gemt. Det bliver udfordrende men også spændende at arbejde med dén del af min faglighed.

To be continued............

onsdag den 24. oktober 2012

Transit

Om en uge sidder jeg i et andet land langt fra København og sikkert ret lettet over, at flyveturen gik godt, men også rundforvirret og nervøs for at starte på nyt arbejde og møde nye mennesker. Breathe in, breathe out. Vejrtrækningen, husk den for guds skyld. Indånde den rene norske fjeldluft og tro på, at alting nok skal gå.

I dag sidder jeg på Nørrebro og prøver at tage mig sammen til at rydde mere op, smide flere ting ud og gøre rent. Og synes det er ret hårdt at jeg skal afsted om lidt.
Misforstå mig ikke, jeg GLÆDER mig til nye udfordringer men for dælen - jeg synes at det her sige farvel noget er sværere end jeg lige havde forestillet mig. Alt føles lettere kaotisk - både det praktiske, men også det følelsesmæssige. Sidstnævnte skræmmer mig. Eller, ikke skræmmer, men overrasker mig og prikker i dén grad til min følelse af, at jeg jo kan alt og er stærk.. "Power & control" hedder en sang jeg hører ofte for tiden. Er der noget jeg føler at jeg mangler, så er det dét.  Det udfordrer mig i disse dage.

Der er vist cirka ligeså meget rod i mit hoved som i min lejlighed hvor der er bunker til genbrug. Bunker til storskrald. Bunker til opbevaring her og der. Heldigvis er der jo en mening med galskaben selvom den kan være svær at finde. Den her transittid er jeg bare ikke sikker på jeg er helt så meget fan af som jeg egentlig havde forestillet mig. Glæder mig egentlig mest til at komme i gang med en ny hverdag.

Selvom alt er i opbrud ligenu, så er jeg taknemmelig for, at jeg TØR kaste mig ud i noget nyt. Glad for at være i nuet og lade mig rive med af de ting der sker, uden forbehold, uden at tøve så meget. Jeg tror, det er når man er mest sårbar og der er ridser i lakken at man er modtagelig for rigtig mange gode ting. Selvom man af og til har lyst til at løbe langt væk og ikke forholde sig til savn.
Der er (mange) mennesker jeg kommer til at savne ufattelig meget og jeg er spændt på, hvordan relationer ændrer sig i det kommende år. Ikke nødvendigvis til det dårligere, men bare sådan i det hele taget.
Ligeså nervepirrende det er  ikke at kende fremtiden, ligeså spændende er der.. Og en eller anden form for kontrol kommer der vel lige pludselig.

Breathe in............... breathe out.


mandag den 8. oktober 2012

Fragmenter i frit fald

For tiden føles det i bogstaveligste forstand som om min velkendte verden og hverdag fragmenteres og fragmenterne flagrer lidt hid og did og er er i frit fald indtil de med sikkerhed nok skal samle sig i et nyt og smukt mønster med tiden. Det er en anelse kaotisk og udfordrende, men jeg har stor tillid til dét, der kommer ud af det og måske derfor trives jeg egentlig ganske godt lige midt i alle stumperne. Som at lægge et puslespil med mange brikker og fornemme, at det færdige billede nok skal blive godt.

Jeg har sagt min faste stilling på Næstved op og er blevet mødt en del gange med ordene: "tør du virkelig godt det i disse tider? Det er modigt gjort"
Modigt?  Tja måske.  Nu er det jo ikke fordi jeg skal bruge tiden på lediggang eller kassearbejde i Netto (heldigvis). Jeg har nemlig også sagt ja til et års vikariat i Norge - Bergen nærmere bestemt.
Tanken om at rejse ud har spøgt længe og blev til "noget jeg helt sikkert skal" på sidste års caminovandring. Ting kan imidlertid tage tid og det var først i løbet af foråret/sommeren, at jeg
besluttede at NU skulle der ske noget. Nye faglige og personlige udfordringer måtte der til. Tingene er gået slag i slag og for nogle uger siden sagde jeg så mit arbejde op - en ret så underlig følelse i øvrigt... Lidt senere købte jeg en enkeltbillet til en af Europas mest regnfulde byer og nu er jeg så småt igang med at sige farvel til min velkendte hverdag.

Jeg er helt klart i transit og min hjerne - eller er det mine følelser?- er ikke altid helt på det rene med, hvad det er jeg har gang i. På den ene side er det som om det er i en anden æra og sfære at jeg skal afsted og alligevel rammes jeg næsten dagligt af tanker om, at jeg rejser væk fra det jeg kender og dem jeg holder af. Alt i alt er jeg dog ikke spor i tvivl om, at det er det rigtige at gøre og jeg GLÆDER mig!

Af og til må man rejse ud for at finde hjem...


mandag den 6. august 2012

Long time, no see...

Jeg har ikke glemt min blog, men der sker ting og sager i min knold, i min hverdag og i min verden som jeg har travlt med at jonglere med.  Det er sjovt og lidt udfordrende at holde alle bolde i luften og når alt er puslet på plads er planen noget mere aktivt bloggeri.

Jeg har dog også haft tid til at nyde ferie - både hyggelig byferie i Nice og så absolut afslappende strandferie på Lesbos. Oh, et par uger til havde ikke været tosset!

onsdag den 16. maj 2012

Mellemfornøjet

Mellemfornøjet - et skønt udtryk. Og lige præcis hvad jeg er for tiden. Efter en periode med fuld knald på overskuddet og masser af entutiasme er jeg ramt af hverdagen og alt er sådan lidt "bah". Er mellemfornøjet med alting - ikke deprimeret og ikke jublende lykkelig, bare... mellemfornøjet.
Den der fornemmelse af at kede sig lidt og ikke rigtig synes der sker noget spændende i ens liv. Ingen nye mennesker, ingen nye udfordringer, ingen udsigt til forandring foreløbig. Lidt kedeligt egentlig.
Selvfølgelig er der nogle helt andre ting, som følelsen også bunder i, udover en tætpakket hverdag med vagter, togture og dage der flyver afsted for hurtigt.  I virkeligheden trænger jeg måske bare til, at der er nogen, der tager sig af MIG? Man kan blive så træt af at være den der enerådigt skal tage alle beslutningerne. Om alt.
Mit rationelle jeg ved godt, at det går over igen og sikkert også relativt hurtigt. Det hjælper bare lidt at lukke dampen ud. Har heldigvis også udsigt til et par gode lange weekender om ikke så længe. Synes jeg har 117 hængepartier jeg gerne vil have styr på uden at have tid til at styre dem. Ret beset er der også kun 1½ måned til jeg har sommerferie. Sol og strand, det bliver skønt!
Jeg tror jeg bliver nødt til at sidde og reflektere lidt over en kop kaffe på en café inden jeg skal på arbejde over hvordan jeg kan vende mellemfornøjet til fornøjet.


søndag den 6. maj 2012

Søndagssushi

Jeg har haft arbejdsweekend som jeg har det hver anden weekend. Så da jeg landede i Kbh sidst på eftermiddagen syntes jeg egentlig også det var på tide at holde fri. Beslutningen om aftensmaden har været på vej hele dagen, men efter et par afsnit af Grey's hvide verden stod sagen lysende klart: Sushi it was.
Hurra for nettet! (også i dén kontekst). Et par klik og et telefonopkald - en time senere susede jeg ned ad Nørrebrogade for at komme hjem med en god portion sushi af de stykker der er allerbedst. I dag et par nigiri og maki med hhv laks/avocado/agurk og fjordrejer/kinaradise/citronmayo.
Nøj, jeg har glemt hvor godt sushi er. Af en eller anden grund smager det også bare lidt bedre når der er solskin og forår i luften. Uhm, den søndagstreat skal jeg huske. Egentlig ville jeg ha' taget et billede også, men pludselig var al sushien spist...

På sådan en søndag har man også brug for den rette underholdning og da jeg tidligere på dagen fik set sidste afsnit af den bunke Grey's hvide verden jeg har liggende måtte jeg jo grave i dvd bunken. Og fra den ene mørkhårede lækkerhed til den anden. McDreamy til Mr Darcy, der ikke er en ringe erstatning. Der ER altså noget med mørkhårede mænd, der kan det der med at sende blikke som kan sige alt... og så kan man jo bare spole hen til de allerbedste scener...
Har du i øvrigt lagt mærke til, at de fleste filmhelte er mørkhårede? Jeg tror ikke på det er en tilfældighed!
Uhm, der må godt snart komme en mørkhåret mand i mit liv.
Og dog... For jeg gider faktisk ikke det der Dating ræs og at arbejde særlig hårdt for sagen i øjeblikket. Der er så mange andre gode ting og projekter i mit hverdag som tager det meste tid og gør mig glad og tilfreds. Løgn. Han må gerne dukke op, ud af det blå. Indenfor overskuelig fremtid.
Men der er også andre projekter. Et af de større involverer ikke bare en, men hele to vægte. Jeg har for gud ved hvilken gang genoptaget kampen med kiloene - NU skal der has på dem. Det går faktisk overraskende godt. Den ene vægt er den, der vejer mig og den bliver ikke brugt nær så ofte som den, der vejer al min mad. Jeps, alt bliver vejet og tastet ind i et madberegningsprogram. Ud kommer så, hvormange kalorier der er røget indenbords. Det er en anelse omstændigt, men hold op hvor er det en øjenåbner ift hvor mange tomme kalorier der kan ryge ind. Og det hjælper ret godt til at ikke at gå alt for besærk i de usunde vaner. Jeg er ikke fantastisk religiøs mht at ramme det præcise daglige antal kalorier. Det er en rettesnor der skal hjælpe mig godt på vej og få mig til at tænke over hvad der ryger indenbords og om jeg egentlig behøver det. Og det fungerer glimrende så jeg er ret optimistisk.


lørdag den 5. maj 2012

Camino i en ny kontekst?

Jeg savner Caminoen og kunne SÅ godt tænke mig at komme til Spanien igen for at vandre lidt mere på den støvede gamle landevej. Hvor der er højt til himlen og naturen og roen er storslået. Hvor tankerne farer hid og dig for at falde på plads til sidst. Møde mennesker fra her, der og alle vegne med et smil. Følges med dem for en stund og hører hvem og hvad de er. Leve livet på de simple præmisser - spise, sove, gå. Gå lidt mere.

Vil ende i Santiago de Compostella, føle suset, fornemmelsen af, at målet er nået.
Det forholder sig imidlertid sådan, at jeg kun har 6 ugers ferie på et helt år, og det bliver ikke i år, at jeg kommer afsted. I år skal jeg også en masse spændende ting, og ikke mindst rejse sammen med gode veninder. Syden, sol og varme til sommer og til efteråret ser det ud til, at det - endelig- bliver min tur til at komme til USA. Indtil et for et par år siden havde jeg egentlig ikke tænkt at jeg partout SKULLE til USA, men nu hvor New York er blevet stedet hvor alle har været (sådan føles det som om i hvert fald...) rykker det alligevel lidt i mig.
Derfor har jeg allieret mig med en veninde, der var med på idéen om at tage "over there" og i skrivende stund venter jeg sådan set bare på at få et ferieønske opfyldt.  Fra idéen om at tage til NY og nu er imidlertid også sket det, at min søde søster har fået praktikplads i Washington og straks har jeg øjnet muligheden for at udvide New Yorker turen med en tur sydpå. Hov.
I går, i selskab med selvsamme søster, opstod en anden tanke; hvad nu hvis jeg tog yderligere en uges ferie og rejste lidt rundt på egen hånd. Som en slags moderne Camino?
Se, så er det lige pludselig okay kun at have to ugers sommerferie.... Den tanke kunne jeg godt tænke mig at forfølge lidt mere... Ved ikke rigtig præcis HVOR jeg mere skulle tage hen, men bus, tog eller fly kan jo bringe en ret vidt omkring. Møde nogle sjove og spøjse mennesker og måske sove på en sofa her og der?
Der er selvfølgelig et økonomisk aspekt i det, men omvendt er der jo også tid til at give det en skalle med at spare op. Skal helt sikkert arbejde lidt videre med den plan, det kunne godt være et eventyr, der skal forfølges.....

fredag den 4. maj 2012

Ugens opskrift uge 18: Hveder

Traditionen siger jo at der skal spises hveder aftenen før bededag hvorefter man skal lufte det fine tøj på voldene...
Da jeg i torsdags havde biografplaner med en veninde greb jeg lejligheden til A) at bage hveder og B)genoplive konceptet med ugens opskrift. Som sagt så gjort. Jeg hev Claus Meyers bagebog ud af reolen, slog op på side 240 og fulgte opskriften til punkt og prikke. Opskriften kan også ses her: http://www.clausmeyer.dk/da/aktuelt_/varme_hveder.html?utm_source=Vores+varme+hveder+%2F+Cofoco+til+Folkek%F8kken&utm_medium=email&utm_campaign=Vores+varme+hveder+%2F+Cofoco+til+Folkek%F8kken&utm_term=Bag+dine+varme+hveder+selv
Timer senere kunne jeg hive disse velduftende hveder ud ad ovnen. Klar til at flække, riste og spise med smør dagen efter.
Umiddelbart synes jeg de blev lidt smule tunge, måske manglede de en smule hævning i anden omgang, men de havde en fin mild kardemommesmag og blev gode da de dagen efter blev ristet.

Spadserturen på volden blev transfomeret til en biograftur hvor vi så "The Vow" (Elsk mig igen) - en tøsefilm af den slags man nok godt kunne finde på at købe hvis den var på tilbud og se på en doven regnvejssofaen på sofaen. ikke den store filmkunst, men sød og hyggelig.

mandag den 23. april 2012

EGO dag

Jeg har holdt ego dag i dag. Ego, med store fede bogstaver.
Grundsubstansen er en fridag. Eftersom jeg synes der har været lidt vel rigeligt på programmet for nylig og jeg var ved at nå dertil hvor jeg egentlig synes alt og alle var irriterende og kunne ane at den røde lampe snart ville begynde at blinke, sørgede jeg for at dagen var fri for aftaler.
Startede med at sove længe, en vældig tiltrængt ting.
Resten af dagen har jeg nået en masse synes jeg egentlig...
Shopping - det bliver jo sommer en dag og garderoben skal fornyes af og til.
En spontan aftale med søster og nevø på en bænk i solen ved søerne hvor kastanjetræerne står og lyser lysegrønt så det er en fryd for øjet.
Tryllede 3 m stof om til et dynebetræk der kan rumme en juniordyne
Stegte fiskefrikadeller til madpakken og fryseren.
Sumpede på sofaen til Grey's
Ordnede diverse småærinder - det ene er jeg spændt på, hvilket udfald giver.
Cykelde en lang tur ud ad Strandvejen, nød udsigten over Øresund, 1000 anemoner i skovbunden, lysegrønne træer og den friske luft. NU skal der igen gøres noget ved de der ekstra kilo. Sommerferien (og badetøjssæsonen) rykker tættere på...

Og gud hvor har det været skønt!
Dage som de her skal man huske at sætte på kalenderen og prioritere for de giver SÅ meget ekstra energi og livskvalitet!.

søndag den 15. april 2012

messy mind

En ferie - en dejlig afslappende en af slagsen- er ved at rinde ud og måske i et forsøg på at bibeholde lidt af ferie-friheds-følelsen lavede jeg tidligere på aftenen en latte på den elskede Nespressomaskine som jeg, indrømmet, har savnet en lille smule de forgangne dage mens jeg har været i sommerhus.Efterhånden burde jeg være både klog nok og voksen nok til at vide, at det at drikke kaffe et par timer før sengetid som regel ikke er en særlig god idé. I hvert fald ikke, hvis man har tænkt sig at sove. Den kloge havde valgt koffeinfri kaffe. Man (læs: jeg) er bare ikke særlig klog. Eller særlig rationel. Heller ikke når det kommer til tanker der kludrer sig sammen som et garnnøgle der må vendes og drejes og snoes før begge ender er bønhørligt samlet i ét nøgle. Af og til, når tankerne kludrer sig lidt for meget ind i hinanden kan det ske, at der skal gamle tanker til, for at redde trådene ud. Så er det ganske heldigt, at jeg har mange (rigtig mange) gamle fine kladdehæfter med tanker listet op, streget over, vendt og vurderet. Måske findes svaret til fremtiden i fortiden? Alt imens der skal navigeres i nutiden?
Så lige før, da jeg alligevel lå og vendte og drejede mig for at ende med at stå op og tænde computeren fandt jeg et par gamle hæfter frem i et forsøg på at blive klogere på, hvorfor noget der et eller andet sted føles så rigtigt samtidig skal være så besværligt og give så meget tankemylder nu.
Er det fordi der ikke er bundet ordentlig sløjfe på historien? Eller fordi den ikke er skrevet færdig? Burde jeg bare lade det ligge, og hvorfor er dét så svært?
Blev jeg så klogere af at dykke ned i gamle tanker? Ikke rigtig. Jeg tror at en Caminovandring ville være godt til at skabe lidt klarhed, men sådan en er der ikke på programmet i år. Selvom guderne skal vide, at jeg gerne vil afsted igen (og også kommer det en dag, men det er en anden sag). Kan savne følelsen af enkelhed, frihed og inderlighed så helt enormt.
Men indtil videre tror jeg at jeg tager en dag ad gangen og så bliver jeg forhåbentlig klogere hen ad vejen.

fredag den 6. april 2012

Engang så jeg ud af et vindue..

Engang så jeg ud af et vindue. Et vindue i et tog. I et tog der med rasende fart raslede ned gennem Europa. Gennem Europas bakker, dale og forskellige lande for verden forbi. Gjorde drømme til virkelighed. På jagt efter roen, afklaringen og meningen med det hele. I et forsøg på at dæmpe en rastløs sjæl.
Engang imellem stod jeg af på en tilfældig station i en by med gader uden navn og uden at vide hvad dagen og natten ville bringe. Gryende morgenstund og himmelblå nat. Flimrende varme og dug der faldt. Jeg så. Registrede. Ænsede og sansede. Fremmedartede lyde, lugte, farver og smagsnuancer.  Gik på opdagelse i krogede gade og smalle stræder. Lå i en park og så skyerne drive forbi på en blå himmel. Fyldte nye indtryk og minder i rygsækken.
Beruset af livet hoppede jeg på toget til et nyt sted. Sov i kupé med en mand der snorkede og en baby der græd. Snakkede med folk jeg ikke ville ha' ænset på gaden ellers. Hvor uddannelse, rigdom og status var ligegyldigt. Kommunikerede med fagter og smil. Alder blev et tal og mødet det vigtige. Møderne gav perspektiv til min egen hverdag og ligegyldige banaliteter blev... ligegyldige. Andre ting blev meningsfyldte. Lykken var både flygtig og længerevarende. Verden var åben.

Engang så jeg ud af et vindue. Et vindue i et tog der snoede sig gennem et regnvådt, endnu ikke forårsudsprunget landskab. Hvor skingre pigestemmer og sukkersød drengepop fyldte kupéen. Hvor tålmodigheden blev sat på prøve og jeg drømte mig væk til et helt andet sted.

fredag den 30. marts 2012

Hvad nu hvis.... ?

Nogle gange er det alt alt for nemt at tænke "jamen hvad nu hvis?" når man står og skal tage beslutninger. Det bliver ret let en undskyldning for IKKE at gøre noget for hvad nu hvis....Selvom jeg ihærdigt prøver at lægge hvad nu hvis tankegangen fra mig og bare kaste mig ud i at gøre diverse ting, så kom jeg tidligere i dag til at tænke lidt over fortid, nutid og fremtid som i...

HVAD NU HVIS?

- jeg var stoppet på seminariet eller helt havde kastet mig ud i en anden uddannelse? Hvor ville jeg  mon være i dag?
- jeg havde købt en billig andel da jeg blev færdig på seminariet (da var de nemlig billige)? Hvor ville jeg så bo i dag?
- jeg havde fortsat med at se X, Q, Z - hvormange børn ville jeg så have i dag.
- jeg vejede 20 kg mindre - hvem ville jeg være?
- jeg besluttede mig for at satse på det ukendte? hvor er jeg så om 1 år
- jeg havde valgt helt anderledes?

Altså det korte af det lange ift ovenstående er jo, at jeg ikke anér det. Jeg kan gisne, formode, have en idé - men vide det 100 % kan jeg ikke.
Heldigvis kan man jo ikke ændre fortiden eller spå om fremtiden - selvom det nogle gange ville være aldeles fordelagtig både at gå tilbage og justere på det der er sket eller få en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske.
Omvendt, så er fremtiden med alle dens "hvad nu hvis'er" og uforudsigelighed også ret spændende.
I virkeligheden er der nok kun een ting at gøre - at leve her og nu og vide, at de fleste beslutninger kan ændres hvis det viser sig at være noget helt andet end forventet

søndag den 4. marts 2012

Pendlerglæde

De færreste der kender mig godt (og nok også dem der kender mig knap så godt) ved at jeg har et had-kærlighedsagtigt forhold til det at pendle (okay, mest had i virkeligheden). Jeg er virkelig glad for min arbejdsplads, de fødende og mine kolleger, men indrømmer blankt, at jeg ofte drømmer om at kunne cykle på arbejde og slippe for 1 time i tog hver vej. Togturen er sådan set hvad den er, men ventetiden, skæve togtider og (over)fyldte tog - det er en helt anden historie....
For at det hele ikke skal være surt er der ét tidspunkt på året hvor jeg synes det er okay at pendle. Det er sådan cirka her i marts hvor SKAT synes jeg skal belønnes for pendleriet i form af udbetalt befordringsgodtgørelse. Dét klager jeg ikke over!! Ser i skrivende stund frem til slutningen af marts og et ganske godt tilskud til hverdagen. Det vil sige, i år ryger der er pæn slat ind på opsparingskontoen (læs: feriekontoen) - ren luksus, bare til mig!

Apropos ferie, så tror jeg 2012 bliver et glimrende år... Om et par uger venter en forlænget weekend i Wien hvor jeg skal besøge en veninde og se på flotte bygninger, spise kage og have et pusterum fra hverdagen. Wuhu, det bliver skønt.
I dag er sommerferien også faldet på plads. Noget af den i hvert fald. Som i første halvdel og flybilletter. En veninde og jeg sætter kurs mod Sydfrankrig og skal nyde solen, byen,  den lækre mad og friheden i Nice. Juli kom snart.

mandag den 27. februar 2012

Monday Monday

Tell me why I don't like Mondays.. tell me why...Sådan generelt har jeg nu ikke noget mod mandage, men alt for ofte er de det konkrete håndfaste bevis på, at weekenden er uomslutteligt ovre. Søndag aften kan man trods alt holde fast i en spinkel tanke om at weekenden endnu ikke er forbi... Måske er det derfor jeg altid ender med at gå alt for sent i seng...
I går ingen undtagelse, så lige nu sumper jeg på sofaen til en af de film jeg bare MÅ gense fra tid til anden - "Before Sunrise". Den film havner absolut i toppen af listen over favoritter. Sorgløshed, frihed, samhøringhed, kærlighed - 2 mennesker der får et blik af hinandens inderste. Blikke, der siger mere end ord. Så bliver jeg (igen) mindet om, hvad jeg gerne vil have og at det godt kan lade sig gøre..
Mandagen so far....

Til en forandring (sådan føltes det) havde jeg fri både fredag, lørdag og søndag - og skal faktisk først sydpå sidst på eftermiddagen - I like! Har ikke tænkt spor på arbejde, men nydt en weekend med besøg af en skøn veninde (og lidt for meget rødvin),få planer, træning (er faktisk begyndt at kunne lide det skidt), syning og en gåtur i det skønneste spæde forårssolskin.

Med sådan en weekend er det okay, at det er mandag

mandag den 20. februar 2012

Uge 7 - mere kage

Altså nogle uger flyver bare afsted i min verden og det skal jo heller ikke være en stressfaktor det der med at afprøve opskrifter.
I uge 7 havde jeg en 52 timers arbejdsuge - nogle gang fortryder man bitterligt de vagtbyt man får lavet når man står i det.. Heldigvis arbejdede jeg ikke ALLE de mange timer, de fødende kvinder lod mig få fred natten til fredag hvor jeg havde halv døgnvagt.
Udover arbejde nåede jeg at køre en del i tog - det hænger jo ligesom sammen, at få spartlet en tand hos tandlægen, at spise brunch med en veninde, at passe verdens sødeste nevø - og bage kage.
Tilgengæld nåede jeg ikke mange (læs:ingen) ture i motionscentret, jeg må tage stærkt revanche i uge 8.
Kagen, for at vende tilbage er hvad dette indlæg skal handle om.
"Meyers kager" pakkede jeg ud juleaften og der er altså mange lækre opskrifter der skal prøves!
Den første var i kategorien "skærekager". Skærekager associerer jeg umiddelbart med min barndoms kager - godt med margarine og sukker og kakao - så er dén serveret. Heldigvis har jeg fået lidt bedre smag for kvalitet med årene.
Jeg udvalgte mig en "dadelkage" og frygtede måske lidt at det ville blive en frygtelig sød sag. Men nej!
Det færdige resultat var en saftig, sødmefyldt, fugtig kage der havde toner af dadler (surprise!) og karamel pga både muscovadosukker og farin. Jeg dryssede desuden kagen med grofthakkede hasselnødder hvilket bestem ikke gjorde den ringere.
Meget mørk chokolade eller en creamcheesefrosting ville heller ikke være uklædeligt.
Uh, jeg glæder mig allerede til at bage flere kager fra den bog!´

Peanutbuttercookies, ugens opskrift uge 5

Peanutbuttercookies - det er sådan nogle som den arketypiske amerikanske husmoder altid har klar sammen med et glas kold mælk når børnene kommer hjem fra skole....

Her, på kolde Nørrebro, er det en af de opskrifter jeg altid har haft lyst til at prøve siden jeg for år tilbage fik en cookies-bagebog af min søster til jul. Sammenlagt med, at jeg har en periode hvor peanutbutter er en af grundsubstanserne i mit køkken blev det derfor oplagt at kaste mig ud i projektet en onsdag eftermiddag. I øvrigt sværger jeg til økologisk, cruhnchy peanutbutter der ikke er tilsat uanede mængder sukker.


Well..

Peanut Butter Cookies:
6 tbsp butter
6 tbsp sugar
½ cup/150 g crunchy peanutbutter
1 egg
3 tbsp light corn syrup (jeg brugte alm. lys sirup)
175 g all-purpose flour (hvedemel)
1 tsp baking powder

Preheat the oven to 180 degrees
Cream the butter and sugar together until pale and fluffy. Add the peanut butter, egg and corn syrup and beat until well combined.
Sift the flour with the baking powder and work into the mixture to form a soft dough. On a lightly floured counter, knead the dough lightly, then shape into a thick log. Cover with plastic wraps and let chill 30 minutes.
Cut the dough into slices 5 mm thick and space well apart on the baking sheets. Press a criss cross patterne into the dough with the tines of af fork.
Bake until golden, 10-12 minutes. Let cool on the baking sheet for 2-3 minutes, then transfer to a wire rack to cool completely. Store in an airtight container for up to five days.

Opskriften er nem at gp til og resultatet.... hmm.. jeg er ikke helt sikker på hvad jeg synes om dem. Måske har jeg haft for høje forventninger for selvom kage altid er godt synes jeg de var lidt kønsløse i smagen og at peanutbuttersmagen med fordel kunne har været kraftigere. Men det er noget man kan eksperimentere lidt med tænker jeg...

mandag den 30. januar 2012

Uge 4 kom og gik igen

Uge 4 fløj afsted så der ikke blev tid til særlig meget andet end arbejde og et besøg fra Jylland af det mødrene ophav. Vældig hyggeligt, men kokkerering blev det ikke til.
Jeg satser stærkt på at tage revanche i denne uge med en opskrift, hvilket også er oplagt da madklubben kommer på besøg onsdag. Inden da er jeg selv gæst hos en veninde - der findes da næsten ikke noget bedre end at slippe for at lave aftensmad...

Derudover venter februar som bekendt lige om hjørnet. Jeg har tanker der kører rundt - på den gode måde tror jeg nok - om store og små ting, fortid, nutid og fremtid alt imens jeg læser næsten alt jeg kan der handler om at være i nuet og gribe dagen i dag samtidig med man flytter sig lidt. Det er fascinerende og ret interessant faktisk. Alle de mekanismer der finder sted hele tiden som der skal navigeres i. Synes sjældent der er de lette løsninger, men udfordringer er også godt.

fredag den 20. januar 2012

Rollecoasterride

"Verden er en rollercoaster, den ræser op, dykker ned...."
Sådan synger LoveShop som jeg synes har lavet noget glimrende feel good musik. Ovenstående stammer fra "Fuck min højdeskræk" og hver gang jeg hører den - som i dag da jeg cyklede gennem det mørke våde København fra Hovedbanegården til Nørrebro - smiler jeg lidt og kommer til at tænke, at ja, -  verden og livet er som en rutsjebane - op og ned.
I dag ramte den lige lidt ekstra for jeg synes at alting går lidt op og ned lige pt. Eller det gør det faktisk ikke, der har bare været en periode med stilstand. Måske hænger det lidt sammen med den hverdagstrummerum der er så meget af i januar hvor julens glitrende lys er langt væk og det samme er foråret. Måske er det rastløsheden og trangen til nyt, der har meldt sig (igen igen). Hvis jeg så bare vidste, hvad jeg skulle gøre ved det, ville det snart blive til en af de store bakker på rutsjebaneturen - dem der kilder lidt ekstra i maven.
Jeg har idéer ganske vist, men kan bare ikke helt finde ud af at gøre dem konkrete. Klart er det dog, at HANDLING og ANSVAR er nøgleord. Som det er det i alle forandringsprocesser. Heldigvis kan man finde inspiration hos gode mennesker og i bøger - jeg har lige købt en af slagsen om at flytte sig - bare lidt- hver dag og tror på, at den bidrager til noget godt. At gøre lidt er også bedre end at gøre ingenting. Det prøver jeg at huske på når jeg tænker, at jeg ingensteder kommer, men er groet fast i vaner, hverdag og virkelighed.

"..jeg ved at hun har fribilletter, hey baby vil du med??"

onsdag den 18. januar 2012

Ugens opskrift UGE 3

Denne uges opskrift blev et supplement til sidste uges lidt forsinkede opskrift. Jeg fik lyst til at lave noget med kikærter der jo er en fremragende kilde til protein og fibre  - en salat måtte være sagen. Jeg fandt en opskrift i "Spis igennem" en kogebog af Claus Meyer og Arne Astrup fra tiden før Meyer blev sådan rigtig populær- nu er han jo at finde alle steder.
På en af hylderne med kolonialvarer gravede jeg nogle tørrede kikærter frem og lod dem udbløde natten over inden de blev kogt en lille times tid til de var møre, men stadig med bid. Hold op hvor går det også godt med at bruge, hvad der er i skabe og på hylder... Min grønthandler på hjørnet forsynede mig med både persille, koriander og mynte så der kunne komme masser af smag til kikærterne hvilket jeg personligt også synes er nødvendigt hvis ikke det hele skal blive for ferskt.
Opskriften er til 16 mennesker til en buffet, så jeg tilpassede den lidt. Der er trods alt grænser for, hvor mange kikærter jeg orker at tygge mig igennem.
Mens kikærterne kogte (en stor portion så jeg også kunne smide nogle i fryseren), snittede jeg 1 rødløg i tynde både, 2 fed hvidløg i skiver, 2 forårsløg og 1 grøn chili.
Alle løgene kom på en pande med olie og blev stegt møre. Tidsidst hældte jeg en god slat balsamico (2-3 spsk) over og lod det koge ind omkring løgene. De lune løg blev blandet med de varme kikærter. Mens det kølede lidt hakkede jeg en god portion persille, koriander og mynte der efterfølgen kom ned i salaten, der også blev smagt til med salt, peber og citronsaft. Prikken over i'et var en god gedefeta - og værsgo.
kikærtesalat


Note: Det er en rigtig god måde at bruge kikærter på og løgene bidrager med gode sødme og syrlighed.
Selve kogebogen har mange opskrifter jeg aldrig kommer til at lave, men jeg har tidligere anvendt kogebogen der har mange gode, omend lidt omstændige, opskrifter på god, velsmagende mad.

mandag den 16. januar 2012

Ugens opskrift Uge 2

Jeg har ikke haft så meget tid til at lave mad i løbet af ugen og har været godt tilfreds med fryserens indhold af frosne madretter. Der kan være ufattelig mange fryserposer med mad på bare to fryserhylder - det handler bare om at stable rigtigt (her vil folk der kender mig vide, at det mere er tilfældighedsprincippet end tomme mælkekartoner brugt som emballage der hyldes, men altså..). Det kan dog give visse spøjse oplevelser når man til frokost varmer noget man troede var kødsovs men viste sig at være kødboller i tomatsovs. Ja ja, same same :D Men okay, måske skulle man overveje at skrive lidt på poserne, selvom jeg tvivler på, der går SÅ meget husmor i mig.

Nok om det- det er tid til ugens opskrift, uge 2, en anelse forsinket.
Et granskende blik i mit køleskab spottede en courgette. Egentlig er det jo mest en sommergrøntsag og jeg ved ikke helt hvorfor jeg købte den, for SÅ interessant synes jeg ikke den grøntsag er. Den er jo i virkeligheden lidt kønsløs, men køn er den grønne farve jo. Nå  - et eller andet sted kan jeg huske at jeg havde set en opskrift på courgettedeller. Det lyder som noget der er et hit til madpakken også, og man skal aldrig forsømme at bringe lidt sommer ind i januar!

Som sagt så gjort. I "365 hverdagsretter" af Trine Hahnemann fandt jeg opskriftenJeg supplerede courgetten med endnu en, æg, mel, haloumiost, citron - saft og skal, timian, og salt og peber. Snart hyggede en stor portion deller sig på panden.
"Farsen" var meget lind og det var snarere klatkager end "frikadeller", men gode blev de. Den revne citronskal og friske timian smagte delikat igennem og bragte en snert af sommer til Nørrebro. Jeg kunne sagtens finde på at lave dellerne en anden gang, men ville nok tilpasse mængden af æg så dejen ikke blev helt så flydende.
Jeg benyttede lejligheden til at udsætte min lillesøster for eksperimentet og serverede "dellerne" sammen med en grøn salat, bagte kartofler + jordskokker og en lækker salat af kikærter og krydderurter (og hov, der kom ugens opskrift, uge 3 på banen) og en klat ajvar så vi fik fyldt maverne.
Velbekomme
Efter sidste indlæg tænkte jeg, at jeg måske skulle give en lille anmeldelse af kogebogen. Denne her har jeg vist kun lavet en enkelt anden opskrift fra, men når jeg bladrer i den er det altsammen opskrifter på god hverdagsmad, der er nemt at gå til. Som titlen antyder er der en opskrift pr. dag hvilket jo ikke burde gøre det svært at leve varieret.

mandag den 9. januar 2012

Ugens opskrift UGE 1

Nu er det blevet uge 2, men jeg har brugt uge 1 på at arbejde...
Der er jo det her med, at mine kogebøger ikke blot skal stå til pynt, men rent faktisk anvendes. Derfor besluttede jeg før nytår at jeg min 1 gang om ugen laver mad efter opskrift. Udover at jeg får prøvet noget nyt tænker jeg også at det give en masse forskelligt mad til fryseren fordi de fleste opskrifter jo er til mere end 1 person. Win win!
I denne uge faldt valget på en suppe som en veninde anbefalede og jeg hev Nikolaj Kirk's "Hverdagsmad" ud af reolen. Hverdag er jo lige hvad det er og med en fridag på programmet var der god tid til at hygge om maden. Jeg havde desuden ambitiøse planer om at komme ned og træne og når  så maden bare skulle varmes bagefter, ja så var der jo ingen undskyldning.

Holger i gryden
1 stk kylling røg i min største gryde sammen med løg, hvidløg, karry, selleri, pastinak og grøntsagsfond. Pastinakkerne hørte egentlig ikke til opskriften, men de lå i køleskabet og trængte til at blive brugt. "Stop spild af mad" er jo også vældig populært i disse dage - og med rette.

Koge, koge, simre, simre - en time senere blev Holger (ja det hed kyllingen altså) plukket i småbidder, grøntsager og fond fik en tur med blenderen så i senere er det bare at tilsætte lidt fløde (her har jeg altså trodset opskriften og købt kaffefløde i stedet for piske), koge suppen godt igennem, smage til, komme kyllingen i og drysse med lidt persille.
Så er der serveret.



Konklusion:
Årets første opskrift var nem at gå til. En anelse omstændig pga kyllingen der skulle pilles, men  så heller ikke mere. Smagen er på een gang både mild og stærk. Jeg tror, at lidt revet ingenfær i en af de andre portioner som nu ligger i fryseren kunne være et hit ligeså vel som jeg kunne finde på at komme lidt broccolibuketter i gryden når jeg varmer suppen igen.
Opskriften siger 4 personer, jeg har 5 portioner ekstra i fryseren :D

søndag den 1. januar 2012

Mad

Jeg er et madøre af rang og indrømmer det gerne. Både at lave det og at spise det. Det er desværre nok også en af de faktorer der er medvirkende til, at jeg har en del kilo for meget på kroppen. Kilo jeg i øvrigt, for gud ved hvilken gang, har tænkt mig at battle. Og denne gang lykkes det er jeg faktisk ret overbevist om.
Mad - og også god mad- skal der nu stadig på bordet og i det nye år vil jeg, udover at bruge opskrifter som nævnt i sidste indlæg, gøre hvad jeg kan for at  inspirere mig selv med lækker, spændende, sund mad. Min intention er at få blogget lidt mere om det også!

I dag havde jeg besluttet at der skulle pizza på programmet. Hvis ikke man skal have take away efter en aften med champagne mm, hvornår så. (Ehm , jeg kan desværre komme på alt for mange anledninger/undskyldninger). Imidlertid vågnede jeg uden tømmermænd (dén havde jeg ikke lige set komme) og tænkte at jeg trods alt kunen spare nogle kalorier (og penge) på at lave den selv, pizzaen altså.
Derfor smækkede jeg en dej sammen der kunne stå og hæve mens jeg cyklede til Amager (motion også, win-win) for at kysse lidt på nevøen og ønske hans forældre godt nytår.
Hjemme igen rullede jeg dejen ud, åbnede et glas færdig tomatsovs der på underlig vis hoppede ned i min kurv i Netto forleden, dryssede rundhåndet med peberfrugt og løg, fik udryddet en pakke chorizo og en rest ost. I ovnen med den og så køle lidt af. En håndfuld rucola ovenpå og SÅ er der aftensmad. (og madpakke til mange gange).