Hverdag med 540 km i timen

Der er godt nok gået hverdag i 2011! Indtil videre synes jeg ikke at året har særlig god karma. Min evige optimist tænker, at det nok kan nå at ændre sig, den indre powerwoman siger "fuck hverdagen- fyr op for festen - og drop i øvrigt flinkeskolen" og sortseeren har lyst til at kravle ned under dynen og ikke rigtig vågne op igen.
Helt ærligt, hvor bliver det der forår af? Bidende kulde bidrager ikke ligefrem til noget godt.

I dag er der SÅ meget dømt time out. Har været oppe før en vis herre fik sko på, haft en travl dag på arbejdet og 12 timer senere var jeg hjemme. Nogle gange gad jeg godt bo lidt tættere på mit arbejde (men jeg elsker altså København for meget til at flytte. Tror jeg.)
Derfor har jeg også droppet den daglige gåtur - det går ellers ganske godt med den mission og jeg glæder mig helt afsindigt til sommer og ferie.

Nu med mission

Der tanker, som har taget form på det sidste. Faktisk er det tanker, der har eksiteret længe men ligget i dvale pga forskellige omstændigheder. For nylig dukkede de op igen og inkluderer fødder, sol, Spanien, refleksion, udfordring, eventyr og en masse andet, det meste stadig ret udefinerbart. Tanker der giver et sus i maven når jeg tænker over, at det bliver virkelighed. For hvis ikke til sommer, hvornår så?
Ja, jeg har besluttet at min sommerferie skal bruges til at vandre på caminoen i Spanien og jeg er ramt af spænding, ærefrygt og mod. De nærmere detaljer er langt fra på plads og der er endnu mange ting der skal være styr på, men der er jo også længe til. Mere følger.

Og så til missionen.
For i forhold til ovenstående skader det jo nok ikke at gå lidt på forhånd. Og der er stadig de der ekstra kilo, der sidder alt for godt fast. Med andre ord, så er der nu endnu en motiverende faktor for at gøre noget ved sidstnævnte. Vedrørende det første, så jeg har startet gå-træningen. Ganske enkelt er min mission at komme ud at gå min 30 min hver dag. Bevares, jeg vil også gerne have mere træning med højere puls ind i programmet, men håber det kommer hen ad vejen når jeg stille og roligt vænner mig på at bruge tid på at bevæge mig. At gå er overskueligt og nemt at sætte tid af til.
Jeg lagde ud i går, med en god tur på 70 min. Det blev samtidig årets første sø-tur. I dag udforskede jeg lokalkvarteret i 35 min. I morgen tager jeg træningstøj med til Næstved og går i sygehusets motionsrum. Weekenden bliver nok en større udfordring, men jeg er stadig optimistisk.
Jeg har ikke noget endeligt mål, udover at komme i bedre form og vænne fødderne til at gå. Men jeg kan mærke det er noget jeg har det godt med og er motiveret for. Så det første skridt er taget til en fantastisk rejse

Min indre powerwoman

Hun har måske været lidt i vinterdvale tror jeg. Men i dag, hvor kyndelmisse markerer at halvdelen af vinteren er gået og foråret trods alt er i vente derude rører hun på sig. Sender energi ud i lillefingeren. Kan ikke nøjes med små planer, næ nej, der er ting under opsejling. Store ting og forandringer. Nu hvor livets gryde er i kog og bobler så der må røres grundigt for at indholdet ikke brænder på kan man jo ligeså godt overveje om der skal tilsættes nye og eksotiske råvarer. Med lidt omtanke ender det jo oftest med at blive meget spiseligt.
Vinter er som skabt til gryderetter og som det er tilfældet i madlavningens kunst skal nogle ingredienser i livets gryderet simre længe for at opnå rette konsistens. Andre skal bare lige vendes i til sidst for at runde retten af. Og andre igen er så hverdagsagtige at man nærmest glemmer de er der...
Som med de fleste gryderetter, så bliver livet bedre jo længere det simrer. Intensiteten forstærkes og smag og duft spiller sammen på en helt uimodståelig måde. De 4 grundsmage; sødt, surt, salt og bittert og så det udefinerbare i form af umami i harmonisk symfoni.
Den indre powerwoman kan godt nok godt komme til at glemme en enkelt ingrediens eller tilsætte den for tidligt eller for sent, men hun VED at gamle husråd kan redde det hele. Husråd som "husk dig selv", "hav hjertet med i alt hvad du laver", "en sund krop i et sundt legeme", "følg mavefornemmelsen", "selv den største rejse starter med et lille skridt" og utallige andre.
Jeg VED det ender med en absolut gourmetoplevelse det her.

Min indre powerwoman er med til at motivere til små og store ting. Hun ved jeg kan, også når jeg selv tvivler. Hun får mig til at rette ryggen og se verden i øjnene og fra nye vinkler. Det er også hende, der overtaler mig til at spise morgenmad på Mokkariet og huske selvforkælelse (jeg er nem at overtale). Hun har det med at forsvinde i ny og næ, men så dukker hun pludselig op på underlige tidspunkter og steder. Hun er som regel mere end velkommen.


Er du i kontakt med din indre powerwoman?