En mail fornylig fik mig til at dykke ned i minderne om mine bedsteforældre. Der var "bedstemor og bedstefar" (aka min farmor og farfar) og der var "mormor". Og selvfølgelig også min morfar selvom han døde før min tid, så han tæller ikke helt med i regnskabet. Omend jeg er sikker på han var et interessant menneske og et af hans malerier hænger i min lejligheden som en fjern forbindelse til fortiden.
Mange weekender og ferier har jeg tilbragt både det ene og det andet sted. Såvel sammen med mine forældre og søstre som alene. Det er helt klart meget værdifulde øjeblikke fra min barndom og ungdom, så jeg synes bestemt de fortjener lidt plads her...
Mine bedsteforældre boede i Gråsten. Et stort gammel hus, der på mange måde vist godt kunne trænge til en kærlig hånd. Hvidt, med petroleumsblå vinduer og udsigt over slotssøen. Når man var der var der faste rutiner. Egentlig var der ikke det store program for dagen, men det var trygt og genkendeligt. Morgenmad i køkkenet når man var vågnet i den gamle seng med den tunge edderdunsdyne. Varm mad til frokost spist af Tranquebarstellet. Timet så min bedstefar kunne høre presse kl. 12. Den middagslur de begge tog og hvor jeg var overladt til Anders And blade i stakkevis. Eftermiddagskaffe med flere slags tilbehør. Kabaler før sengetid. Kælderen der lugtede lidt hengemt og jordslået og hvor man til særlige lejligheder måtte gå ned og vælge en sodavand. De gamle 25 cl's glasflasker vel at mærke. Sjovt nok var det alle de spændende sodavand som fx "hvid cola" der først blev drukket.
Men i kælderen stod også min bedstemors store væv og min søster og jeg brugte engang en sommer og lidt til på at væve et kludetæppe under kærlig og kyndig vejledning. Min bedstefars studererkammer som et mystisk rum hvor der lugtede af piberøg når man bankede på for at sige, at maden var klar. Juleaftener med de særlige traditioner år efter år. En af de mere uortodokse var vist den min fætter og jeg skabte som gik ud på at pille julepynt af træet og gemmer på hylden under flyglet. Leg med mine fætre og kusiner når de holdt sommerferie i sommerhuset i Egernsund. Sneglefarme og fiskeri med hjemmelavet fiskestang.
Jeg er sikker på, at noget af min interesse for madlavning stammer fra min bedstemor, der var husmor af den gamle skole. Og hvor gad jeg godt have hørt mere om hendes/deres liv og levned.
Synet af blomstrende forsythia kan stadig sende mig ned at mindernes vej og mindes atmosfæren, der på Skolegade 12.
Min mormor boede i Hillerød og det var lidt mere eksotisk fordi man både skulle med tog og færge. Jeg kan huske første gang jeg selv tog toget derover. Jeg har vel været omkring 10 og havde fået strenge instrukser på at blive i toget under færgeoverfarten med mit til lejligheden indkøbte Anders And blad. Hvilket vist slet ikke er tilladt i dag pga risiko for terror. Altså det med at blive i toget, ikke Anders And bladet. Frem nåede jeg og blev hentet på Hovedbanegården n solrig sommerdag. Utallige stunder har jeg tilbragt på altanen på Slangerupsgade 6, 3th. Med udsigt til Frederiksborg slot- som jeg har besøgt et utal af gange for at kigge på gamle malerier og forestille mig hvordan de mon levede der, dengang i Christian d. 4.'s tid. Og med udsigt til turistbusserne der holdt på parkeringspladsen nedenfor og fragtede uanede mængder af japanske turister til og fra selvsamme slot. Jeg har tegnet oceaner af tegninger, der kom op og hænge i gangen sammen med alle de andre produceret af søstre, fætre og kusiner. Jeg har drukket mange kopper kaffer ved det ovale bord og blevet tilbudt mangen en bolle med ost. Fået læst bøger højt i hobetal. Kigget i de gamle fotoalbums med billeder af familien gennem tiden. Set hvordan vi alle blev ældre.
Min kære gamle mormor blev også ældre indtil den dag alderdommen og en brækket lårbensknogle indhentede hende. Jeg så hende dø, den aften på Hillerød sygehus. På een gang meget trist, smukt og intenst.
Det er underligt, at man kan savne nogle, som var engang men ikke er mere selvom det måske er logisk deres alder taget i betragtning. De står stadig lysende klart i min erindring. Hvor var livet trygt og ukompliceret i deres nærhed. Jeg ville bare så gerne have kendt dem allesammen i forhold til, hvor jeg er i mit liv nu. Jeg tror der kunne være kommet en masse interessante samtaler ud af det nemlig. Jeg gad godt høre deres livshistorier. Sådan på første hånd og ikke bare de brudstykker jeg har fra dengang de levede stykket sammen med det mine forældre har fortalt. Gad godt at de havde set mine søstre og jeg få børn en dag. De er på en underlig måde både fortid, nutid og fremtid.
.....Måske er det tid til at besøge et par kirkegårde i overskuelig fremtid, bare for at hilse på dem endnu en gang-.....
Mange weekender og ferier har jeg tilbragt både det ene og det andet sted. Såvel sammen med mine forældre og søstre som alene. Det er helt klart meget værdifulde øjeblikke fra min barndom og ungdom, så jeg synes bestemt de fortjener lidt plads her...
Mine bedsteforældre boede i Gråsten. Et stort gammel hus, der på mange måde vist godt kunne trænge til en kærlig hånd. Hvidt, med petroleumsblå vinduer og udsigt over slotssøen. Når man var der var der faste rutiner. Egentlig var der ikke det store program for dagen, men det var trygt og genkendeligt. Morgenmad i køkkenet når man var vågnet i den gamle seng med den tunge edderdunsdyne. Varm mad til frokost spist af Tranquebarstellet. Timet så min bedstefar kunne høre presse kl. 12. Den middagslur de begge tog og hvor jeg var overladt til Anders And blade i stakkevis. Eftermiddagskaffe med flere slags tilbehør. Kabaler før sengetid. Kælderen der lugtede lidt hengemt og jordslået og hvor man til særlige lejligheder måtte gå ned og vælge en sodavand. De gamle 25 cl's glasflasker vel at mærke. Sjovt nok var det alle de spændende sodavand som fx "hvid cola" der først blev drukket.
Men i kælderen stod også min bedstemors store væv og min søster og jeg brugte engang en sommer og lidt til på at væve et kludetæppe under kærlig og kyndig vejledning. Min bedstefars studererkammer som et mystisk rum hvor der lugtede af piberøg når man bankede på for at sige, at maden var klar. Juleaftener med de særlige traditioner år efter år. En af de mere uortodokse var vist den min fætter og jeg skabte som gik ud på at pille julepynt af træet og gemmer på hylden under flyglet. Leg med mine fætre og kusiner når de holdt sommerferie i sommerhuset i Egernsund. Sneglefarme og fiskeri med hjemmelavet fiskestang.
Jeg er sikker på, at noget af min interesse for madlavning stammer fra min bedstemor, der var husmor af den gamle skole. Og hvor gad jeg godt have hørt mere om hendes/deres liv og levned.
Synet af blomstrende forsythia kan stadig sende mig ned at mindernes vej og mindes atmosfæren, der på Skolegade 12.
Min mormor boede i Hillerød og det var lidt mere eksotisk fordi man både skulle med tog og færge. Jeg kan huske første gang jeg selv tog toget derover. Jeg har vel været omkring 10 og havde fået strenge instrukser på at blive i toget under færgeoverfarten med mit til lejligheden indkøbte Anders And blad. Hvilket vist slet ikke er tilladt i dag pga risiko for terror. Altså det med at blive i toget, ikke Anders And bladet. Frem nåede jeg og blev hentet på Hovedbanegården n solrig sommerdag. Utallige stunder har jeg tilbragt på altanen på Slangerupsgade 6, 3th. Med udsigt til Frederiksborg slot- som jeg har besøgt et utal af gange for at kigge på gamle malerier og forestille mig hvordan de mon levede der, dengang i Christian d. 4.'s tid. Og med udsigt til turistbusserne der holdt på parkeringspladsen nedenfor og fragtede uanede mængder af japanske turister til og fra selvsamme slot. Jeg har tegnet oceaner af tegninger, der kom op og hænge i gangen sammen med alle de andre produceret af søstre, fætre og kusiner. Jeg har drukket mange kopper kaffer ved det ovale bord og blevet tilbudt mangen en bolle med ost. Fået læst bøger højt i hobetal. Kigget i de gamle fotoalbums med billeder af familien gennem tiden. Set hvordan vi alle blev ældre.
Min kære gamle mormor blev også ældre indtil den dag alderdommen og en brækket lårbensknogle indhentede hende. Jeg så hende dø, den aften på Hillerød sygehus. På een gang meget trist, smukt og intenst.
Det er underligt, at man kan savne nogle, som var engang men ikke er mere selvom det måske er logisk deres alder taget i betragtning. De står stadig lysende klart i min erindring. Hvor var livet trygt og ukompliceret i deres nærhed. Jeg ville bare så gerne have kendt dem allesammen i forhold til, hvor jeg er i mit liv nu. Jeg tror der kunne være kommet en masse interessante samtaler ud af det nemlig. Jeg gad godt høre deres livshistorier. Sådan på første hånd og ikke bare de brudstykker jeg har fra dengang de levede stykket sammen med det mine forældre har fortalt. Gad godt at de havde set mine søstre og jeg få børn en dag. De er på en underlig måde både fortid, nutid og fremtid.
.....Måske er det tid til at besøge et par kirkegårde i overskuelig fremtid, bare for at hilse på dem endnu en gang-.....
