søndag den 7. februar 2010

Lykke


På en skala fra 1 til 10, hvor 1 er "slet ikke" og 10 er "meget" når det gælder om hvor lykkelig man er i sit liv lander jeg på et solidt 8 tal. Der er dage hvor barometret svinger forbi 10 og dage, hvor det er helt nede på en 2-3 stykker, men i bund og grund, så er jeg tilfreds. Lykkelig er et spøjst ord og jeg vil hellere være grundlæggende tilfreds og så sætte ekstra pris på de mange små glimt af ren lykke der rammer mig momentant end at være evigt lykkelig så det slår ekstra hårdt når man rutscher ned af skalaen. Kan man sammenligne lykke med livsglæde? Jeg tror det.

Kunne jeg være lykkeligere? Bestemt.
Der er i hvert fald ting jeg tænker kunne gøre mig endnu mere lykkelig. En større lejlighed. Mindre transport til arbejde. En kæreste. Men omvendt skal man passe på, at ting og andre mennesker er det ultimative svar på at blive "rigtig" lykkelig. Lykken er hverken gods eller guld og lykken skal findes i dig selv.
For er lykkens væsen ikke netop at den er flygtigt, forunderlig og foranderlig? Kommer og går og af og til dukker op når man mindst venter det? På en morgenkold perron med en dampende kop kaffe, i en sen nattetime, midt i hverdagens jag? Og ikke behøver at være i skikkelse af en person eller ting? At der foranderlige og forunderlige netop er med til at vi værdsætter det lige lidt mere når vi oplever det?

Lykke er den der boblende glæde indeni når jeg smiler ved tanken om de eventyr der venter mig i år, vender og drejer verdenssituationen og drager nye konklusioner, hviler i mig selv. Når det er der er godt nok. Dermed ikke sagt at man ikke kan foretage sig ting og sager der er med til at give endnu flere små glimt. Selv opsøge steder, personer og begivenheder der prikker til den af og til slumrende livsglæde.Lykke er det der får en til at ranke ryggen lidt mere og se verden i øjnene. En tro på sig selv og verden.

Ergo, et stort flot 8-tal herfra med plads til udsving både den ene og den anden vej.