Det er hvidt derude, kyndelmisse slår sin knude...

Faktisk er det ikke spor hvidt derude, nærmere sådan lidt brunt-i-gråt -agtigt. Kedeligt på den kedelige måde. Savner noget grønt og solstråler der varmer. Den første forårsdag. En forårsdag, hvor solen bare skinner. Men kyndelmisse er det snart...
Og ferie er det. Er i den forbindelse draget til Åbenrå hvor programmet mest hedder afslapning, gode bøger, god mad og så måske en lille middagslur. Så tilpas langt væk fra Nørrebros travlhed, at jeg kommer helt ned i gear og får slappet af i alle celler. Dét skal man ikke undervurdere effekten af.
Ellers er det Ghana der er i mine tanker. Med 11 dage til afrejse er det jo lige om lidt. Jeg både glæder mig ekstremt meget og er ret spændt på hvordan det bliver at opleve en kultur SÅ markant anderledes. GLÆDER mig måske allermest til 27 grader og sol. Det kan man forholde sig til og det er i den grad tiltrængt midt i vinterkulden. Hvis bare jeg får lidt fregner på næsen, så er jeg glad. Synes stadig der er 117 ting som skal nåes, men på en eller anden måde lykkes det jo som regel alligevel at nå det hele. Helt sikekrt er det i hvert fald at det bliver en oplevelse for livet

Når motivationen mangler..

Jeg havde egentlig aldrig troet jeg skulle sige det, men jeg er glad for at jeg snart er færdig med praktikken. Jeg gider ikke mere, motivationen er pist væk og jeg keeeeder mig. Jo, det er da meget hyggeligt at være på barselsgangen, men jeg savner fødegangens travlhed og udfordringer. Det er jo dér jeg hører til. Heldigvis lakker det mod enden med 5 vagter tilbage, så mon ikke det går. Og SÅ er det ferie. Og SÅ er det snart til til at tage til Ghana. Jeg glæder mig helt ekstremt. Både til at få lidt varme midt i februar, til at opleve en kultur der er helt og aldeles anderledes end den jeg kender og til at møde nye mennesker. Dét bliver fedt og dét er jeg motiveret til.

Heldigvis er motivationen til træning og sund mad også ved at dukke op så småt og med to gange træning i denne uge er jeg godt på vej til at blive sommerlækker. Har et lille bitte hemmeligt mål om at der er røget de der 7-8 kg til sommer når jeg bliver færdig. Det kunne være cool.

Min egen nytårstale...

Alt for længe har jeg syltet mine skriblerier her. Den seneste måned har været travl, tankefuld og temmelig turbulent på mange planer. Men nu, på årets første spritnye dag efter en dejlig aften med god mad, god rødvin og ikke mindst godt selskab må det være tid til at se lidt tilbage på 2008 og fremad mod 2009.

Selvom d.1.1. måske om noget er dagen hvor ''man'' begynder at spise sundt, dyrke motion og starte på en frisk er det jo også dagen derpå, hvor rester af chokoladekage og god mad smager fantastisk. Til trods for at jeg, også herinde, har erklæret fedtet krig har der vist været våbenhvile det meste af året. Mad og motion har ikke fyldt helt så meget som det burde, men den (næsten) daglige cykeltur til sygehuset har gjort at vægten i hvert fald ikke er steget (ok, se bort fra decembers orgie af mad der ikke har hat positiv indflydelse). Satser gevaldigt på, at næste år bliver det mig, der tager føringen og knock-outer de der kilo, der sidder alt for godt fast og er til mere irritation end glæde.

Gennem hele året har jeg jævnligt mærket, at jeg har en stor og dejligt familie hvor jeg er som jeg er og det er godt nok. Jeg er, på et næsten religiøst plan, enormt glad og taknemmelig for at have to dejlige forældre og to fantastiske søstre der kender mig på godt og ondt og hvor der er plads til både grinelip, tudeture og samtaler om stort og småt. Familiesammenkomster, hvor folk samles fra nær og fjern og hvor næste generation er begyndt at melde sin ankomst - jeg glæder mig til flere af slagsen!

Mænd. Selvmedlidenhed er sjældent klædeligt, men jeg synes godt nok ikke mandekarmaen har været med mig i det forgange år. Der har været gode dates. Dårlige dates. Mænd der er FOR søde. For kedelige. For få. Af og til er jeg fuldstændig overbevist om at det passer, det med at mænd er fra mars og kvinder fra venus. Alligevel er jeg blevet lidt klogere, også på den front. Men hvad jeg egentlig søger er jeg ikke helt sikker på jeg ved, når det tilsyneladende ikke er det jeg tror det er. Og det er et stadigt mysterie HVOR jeg skal lede....
Hvorom alting er, så er dateriet og søgningen lagt på hylden lige midlertidigt. Jeg gider ikke lige nu. (og så kommer han når jeg mindst venter det? Den vil jeg sq se før jeg tror på det....)

2008 er også året hvor jeg er kommet et stort skridt tættere på at være jordemoder. Fra et 5. semester med mange små praktikker og frustrationer til et 6. semester hvor jeg har mærket roen sænke sig. Troen på, at jeg jo godt kan. Bevares, der er dage hvor jeg synes det er stort og overvældende og utrygt at jeg snart skal stå alene med det, men samtidig GLÆDER jeg mig til at blive færdig.

Jeg tror ikke jeg kan finde ét ord der beskriver 2008, men det har været et godt år. Og et udfordrende år, både fagligt og personligt, hvor jeg kan mærke at jeg har drejet rundt om min egen akse og efterfølgende er endt et helt andet sted end hvor jeg startede. Skønt, men også tit ufatteligt hårdt når man er i det.

2009.... hvad der sker er (heldigvis) uvist. Eller, nogle ting er jo allerede planlagt og plottet ind i kalenderen. Praktik i Ghana fx. Skrivning af bachelor og at blive færdig som jordemoder. At blive 30 - et skarpt hjørne der skal rundes.
Uanset hvad, så bliver det et stort år. Om det også bliver et godt år vil tiden vise, men jeg glæder mig. Og jeg glæder mig til senere på dagen at gå ud i den frostklare luft og nyde verden.

Godt nytår.