søndag den 19. juli 2009

Flyttetanker

Så skete det. Skiftet fra studerende til fastansat er i dén grad en realitet. I sidste uge tog jeg for første gang turen til Næstved og vendte hjem med et hoved fyldt til bristepunktet med informationer, navne og nye indtryk. Det er stort. Og jeg havde glemt hvor ufatteligt meget energi det tager at starte på noget nyt. Især når det er noget, hvor man virkelig skal finde ud af om vingerne bærer. Jeg tror det. Og tror på det nok skal komme krybende tilbage alt det jeg undervejs har lært. Den dag glæder jeg mig allerede til- hvor det ikke er DET HELE der er stort og nyt og skræmmende.

Mine tanker i denne weekend har kredset lidt om det at flytte. Ikke lige her og nu, men med tiden. Godt nok har det, indtil videre, været okay at sidde og halvsove i toget om morgenen, men jeg kan også godt forudse, at det kan blive et irritationsmoment. Ikke mindst når der kommer nedfaldne blade og sne på skinnerne. Indtil nu har jeg tænkt, at Næstved ville være det oplagte valg (og det er det jo sådan set også rent objektivt). Imidlertid er jeg begyndt at overveje, om ikke også Ringsted ville være et godt bud. Der er gode forbindelser til både Næstved, København og Jylland og i følge min research virker det som en hyggelig by. Så jeg tror meget vel det kunne være der, min næste bopæl bliver. Så om en måned eller to, når arbejdslivet forhåbentlig er ved at bundfælde sig bare en lille smule tror jeg, at jeg går igang med lidt mere og grundigere research og taktik. Der er også stadig indtil flere faktorer, der skal pusles på plads og overvejes.
Det er på en gang en vildt spændende og en vildt underlig tanke nok at skulle flytte fra København. Det er trods alt de sidste 10 år jeg har tilbragt her. Omvendt er der også noget tillokkende ved at starte mere eller mindre forfra et nyt sted. Sådan apropos mit sidste indlæg her.

onsdag den 8. juli 2009

Udlængsel!

Sommerferie er jo lige hvad jeg får tiden til at gå med i øjeblikket og eftersom hverken økonomien eller tiden er til de store udlandsrejser hoppede jeg på Øresundstoget og tog til broderlandet. Nærmere bestemt var kursen sat mod Lund. Nemt og smertefrit må det siges at være at sætte sig ind i toget og en time senere stå af igen. Har fået dagen til at gå med at vandre rundt på byen på må og få, udnytte at den svenske krone er billig og der tilmed var "REA" (udsalg), være eftertænksom i domkirken og dase i botanisk have i solen med en kanelbulla og noget at drikke.
Det var vist der den ramte mig- rastløsheden og udlængslen. Jeg vil ud. Ud i verden. Opleve, leve. Jeg er slet slet ikke færdig med at se verden og kan snildt forestille mig at rykke op og ud om et par år når jeg har fået noget erfaring på bagen. Sådan for en længere periode. Og priser mig i den sammenhæng lykkelig over, at jeg er uddannet til et fag der er ret universelt. HVOR jeg skal hen vides ikke. Selvfølgelig er der i første omgang ferier - store som små- til fjerne og mindre fjerne destinationer. Men sådan på sigt, så er både Norge, Irland, Holland og Afrika inde i billedet. Og Sverige. Jeg har altså et eller andet for det land.
Jeg ved godt, at udlængslen i høj grad hænger sammen med trangen til at der skal ske noget nyt. Nye udfordringer, der vender op og ned på alt. Som jeg bliver kastet ud i og skal håndtere. Ikke bare dagligdags udfordringer, men dem der giver oplevelser en masse og sætter dybe spor i sjælen. Ud, ud under åben himmel.
Udfordringer skal der nu nok komme det næste stykke tid, ikke mindst når turen i næste uge går til Næstved.....