tirsdag den 26. august 2008

Strøtanker fra en café


Så sidder man, godt plantet på en caféstol med den klassiske kaffe latte- på minimælk- efter dankortet (igen) er blevet brugt lidt for flittigt. Men hey, der er både nyt tøj, en fødselsdagsgave, garn til et strikketøj og de flotteste sensommer georginer i poserne, slet ikke et ringe udbytte.


Udenfor går folk fordi. Tykke mennesker. Tynde mennesker. Hippe og knap så hippe mennesker. En mand i kjortel og kalot trækker en cykel med en lyserød barbieskoletaske. Pæne mennesker. Grimme mennesker. Og egentlig er man glad for, at man godt kan finde ud af at gå på café alene.
Personbiler, ambulancer og busser kører fordi. Cyklister standser op for rødt, venter utålmodigt.
Det sker man kommer til at tænke mens man sådan sidder der. Sådan tænke lidt over hvad man har, og ikke har. På studiet der starter igen i næste uge, hvilket er rart og skræmmende på samme tid. På hvor irriterende det er, at alle de pæne mænd har et barnesæde bag på cyklen. Hvor rart det ville være at have en hyggelig café lige rundt om hjørnet. På alting og ingenting i virkeligheden.

mandag den 25. august 2008

Kampen mod fedtet

I dag starter det slag, der for alvor skal gøre det af med resten af de overflødige fedtceller der sidder irriterende godt fast på min krop. Alle siger det er flot, det resultat jeg allerede har opnået i løbet af det sidste år. Og det er det skam også, jeg giver dem ikke uret. Det er bare ikke nok.
Første runde er udkæmpet, med mig som den suveræne vinder så jeg er fortrøstningsfuld hvad angår denne anden runde.

Har lige været i Fakta og veg med stålsat vilje udenom slikhylderne og alt det andet der fristede. Tilgengæld så man mig slæbe en kurv fuld af fuldkorn, magre produkter og grøntsager i alle farver rundt i hele butikken. Det var første hurdle. Næste er at holde mig til de små portioner og ikke falde i. Falde i de der undskyldninger der lyder "Jamen i dag må jeg godt". "Det er lidt synd for mig, og et lille stykke skader jo ikke". "Jeg har lige forbrændt x antal kalorier på crosstrainer, så bare en lille....."
NEJ! nej! nej! Det holder jo ikke med alle de undskyldninger.
Egentlig passer det mig glimrende, at hverdagen snart starter igen. Både fordi den daglige cykeltur er skøn og fordi ferie får alle intentioner om at spise sundt til at fordampe. En is, et lille glas rødvin (eller to), og god mad - det er ikke svært at overbevise sig selv om, at man trænger til det.
Udover, at hverdag skal være hverdag og fest skal være forbeholdt engang imellem har jeg vist ikke rigtig nogen strategi. Eller jo, her i starten at veje alt der ryger i munden og se hvordan energifordelingen er. Lidt nørdet må man gerne være. Vægten får lov at blive stående under sengen, jeg ved at det er demotiverende hvis jeg vejer mig for tit. Men derudover, så er det en dag ad gangen.
Mål og delmål. Alle siger det er en god idé. Og ja, måske. Men jeg har ikke tænkt mig at gøre brug af det. Jeg har da en idé om hvor jeg gerne vil ende henne, men jeg har også tiden til at nå det. Det er trods alt vaner der skal gælde resten af mit liv vi snakker om. Så om jeg når det på 2 eller 10 måneder er ikke så afgørende.

Jeg ved at jeg kan. Jeg ved at det kræver viljestyrke. Jeg ved at jeg bliver ufattelig glad for resultatet. Med andre ord, motivationen er i top! Fedtceller- kom bare an!
Følg med i kampen, der opdateres jævnligt herinde.

søndag den 24. august 2008

Jylland tur-retur

Der er noget særligt over IC3 toget, der kører fra København mod Rødekro. Først er der alle passagerne som på syngende sønderjydsk overbeviser mig om, at jeg er havnet på rette perron. Som får mig til at smile indvendigt. På een gang kommer minder fra min barn- og ungdom op i mig og jeg bliver fuldt bevidst om, hvor lidt jeg har lyst til at komme tilbage for good.
Nå, toget ruller ind på perronen. Der spejdes efter vognnummer og løbes på perronen, tænk! hvis man kom for sent til at komme med. Nu har man jo helgarderet sig ved at komme i rigelig god tid til banegården.
Kommer ind i vognen, finder pladsen, jeg er på vej. Hjem. Mit barndomshjem, og på sin vis ligeså meget hjem som Nørrebro.
Det slår aldrig fejl. Efter en halv times kørsel lyder en raslen af sølvpapir og der breder sig en umiskendelig lugt af madpakker. Leverpostej og spegepølse. Hvis det er rigtig grumt også en æggemad. Når man er et meget lidt madpakke-elskende-menneske og især hvad angår de lugtende af slagsen kan det være noget af en udfordring. Heldigvis fordamper dunsten mens toget bumler gennem Sjælland og videre over Fyn
Middelfart. Nu er målet forude, men tålmodigheden ved at være sluppet op. Bladet er læst og den bestemt ikke "nøje udvalgt'e'' kaffe er drukket. Det er tyndet ud i passagerne så der heller ikke er mennesker at observere. Kolding, Lunderskov, Vamdrup, Vojens. Rødekro annonceres i højtalerne og pakkenellikerne samles sammen. Målet er nået.

Velkommen

Nå, så er man her. Og skal prøve at hitte rundt i det her blog halløj. Uden et digi-cam så i første omgang også uden spændende billeder. Men de kommer!

Det bliver vist en blog om stort og småt, bare for sjov :-)



Fie